Nyheder

Grundtvig eller frikadeller?

Randers Kommune har igangsat et stort arbejde med at forbedre folkeskolen blandt andet ved at lære af de gode erfaringer med udvikling af skolerne, som man har gjort i den canadiske delstat Ontario. Her bliver skolernes faglige resultater bedre for hvert eneste år, samtidig med at den åndelige trivsel hos eleverne styrkes. Canadierne arbejder blandt […]

Grundtvig eller frikadeller?
Af Redaktion 21. januar 2016

Randers Kommune har igangsat et stort arbejde med at forbedre folkeskolen blandt andet ved at lære af de gode erfaringer med udvikling af skolerne, som man har gjort i den canadiske delstat Ontario. Her bliver skolernes faglige resultater bedre for hvert eneste år, samtidig med at den åndelige trivsel hos eleverne styrkes.

Canadierne arbejder blandt andet med mottoet “Comfort the distressed and stress the comfortable” – altså støt de pressede elever og giv udfordringer til de elever, som har let ved skolearbejdet. Blandt andet med dette nye motto i tankerne prøver lærere, skoleledere og skolebestyrelser i Randers nu på yderst seriøs vis at udvikle folkeskolen til det bedre.

Samtidig beskæftiger Venstre og Dansk Folkeparti i byrådet sig med at diktere skolemadens sammensætning for at beskytte den danske kultur.

Hvis Venstre og Dansk Folkeparti interesserede sig for andre dele af dansk kultur end frikadellerne, kunne man have hjulpet skolerne frem ved at huske, at Grundtvig allerede for 179 år siden kom canadierne i forkøbet med samme gode motto: “Væk de dorske, styrk de svage, tugt de trygge, trøst de spage, ” [N.F.S. Grundtvig: Talsmand, som på jorderige, 1837].

Den danske kultur er et skatkammer af tankegods. Vi har brug for et byråd, der matcher skolebestyrelsernes seriøsitet og nøjes med at tænke på mad i frokostpausen.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget