Nyheder

Grønne ildsjæle holder årsmøde

Modelprojektet, som var iværksat af Friluftsrådet, er nu afsluttet, men mange nye initiativer er undervejs. Onsdag 4. april kl. 19 afholder Nordre Fælleds Venner sit årsmøde i Bynaturrummet Myretuen for enden af Gl. Jennumvej. Også ikke-medlemmer er velkomne til at komme og høre om de seneste projekter for området. Den boligsociale naturvejleder Claire Nielsen vil […]

Grønne ildsjæle holder årsmøde
Af Redaktion 21. marts 2018

Modelprojektet, som var iværksat af Friluftsrådet, er nu afsluttet, men mange nye initiativer er undervejs.

Onsdag 4. april kl. 19 afholder Nordre Fælleds Venner sit årsmøde i Bynaturrummet Myretuen for enden af Gl. Jennumvej. Også ikke-medlemmer er velkomne til at komme og høre om de seneste projekter for området.

Den boligsociale naturvejleder Claire Nielsen vil fortælle om Projekt Nordlys, som er et samarbejde mellem Bysekretariatet – Det Boligsociale Team og AOF Randers. Det indeholder bl.a. et fælleshaveprojekt, som starter her i foråret, tilbud om fugleture, høstfest og start af en fotoklub. Formand Eske Thøgersen vil give et indblik i et projekt med uddannelse af naturambassadører i Randers, som allerede er i gang.

Sidste år blev bynaturrummet Myretuen indviet. Der er skabt forbedrede muligheder for at tilberede egen mad over bål. En tarzanbane er meget besøgt og et nyt formidlingsvandhul er også ved at tage form. Alt dette er sket takket være et bredt partnerskab, som består af Randers Produktionshøjskole, Naturstyrelsen Kronjylland, Randers Kommune og Bysekretariatet – Det Boligsociale Team.

* Interesserede kan følge med i fremtidige arrangementer på Nordre Fælleds Venners facebookside.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

De bedste hilsner

Eske Thøgersen

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget