Nyheder

Grønhøjskolen har travlt

Traditionen tro har 9. klasserne gennemført terminsprøver i hhv. skriftlig dansk, matematik og engelsk. 8. klasserne har igen i år haft MiLife på programmet. Der blev både grinet og diskuteret og prøvet grænser af. MiLife er et koncept, der hjælper med at udvikle børn og unges personlige og sociale kompetencer i skolen. Eleverne på hele […]

Grønhøjskolen har travlt
Af Redaktion 25. marts 2018

Traditionen tro har 9. klasserne gennemført terminsprøver i hhv. skriftlig dansk, matematik og engelsk. 8. klasserne har igen i år haft MiLife på programmet. Der blev både grinet og diskuteret og prøvet grænser af. MiLife er et koncept, der hjælper med at udvikle børn og unges personlige og sociale kompetencer i skolen.

Eleverne på hele skolen havde i uge 5 emneuge, hvor de arbejdede intenst med mobning på kryds og tværs. Hver afdeling arbejdede på forskellig vis med mobning for at sætte fokus på dette. Heldigvis er mobning umiddelbart ikke et problem på Grønhøjskolen, og sådan skal det blive ved med at være, lyder det naturligvis.

I hver af de tre afdelinger arbejdede eleverne fokuseret med emnet, bl.a. med gæstelærere fra Børns Vilkår, som dagligt har mobning og børns trivsel i fokus. Udskolingseleverne fik desuden besøg af Claus Hansen fra SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, red.), som fortalte om det store arbejde, de gør på mange områder. Noget, som i høj grad fangede elevernes interesse.

Ugen sluttede af fredag med en fælles præsentation i fællesrummet, hvor eleverne fremviste de produkter, som de havde udformet til at illustrere det, de havde arbejdet med samt fortalte om deres arbejde med emnet. Der blev fremvist mange kunstneriske og flotte arbejder, bl.a. film, vennetræ, slogans og forskellige citater, som var malet på plader, der nu er blevet sat op forskellige steder på skolens 1. sal.

Endelig glæder det både ledelse og medarbejdere, at Grønhøjskolen ifølge den seneste kvalitetsrapport kravler stille og roligt opad i tabellen på flere parametre i forhold til trivsel og prøveresultater. Skolen er ikke helt i mål endnu, men det komme den ved en fælles indsats.

I tiden frem til påskeferien har skolen afviklet fagdage i de tre første dage af uge 12. Torsdag inden ferien skulle den traditionsrige skolefest med skuespil løbe af stablen. Der var livlig aktivitet om dagen for at gøre klar til aftenens spøgelsestog og masser af andre aktiviteter.

Selve festen blev endnu en succes med en summen af liv. Dagen efter skulle der ryddes op, spilles spil og over middag løb hele skolen med i Rynkebyløbet. To af drengene fra 8. årgang, Oliver og Markus, stod for opvarmningen inden alle skolens elever satte i gang for at samle penge ind til Børnelungefonden.

Alt i alt en særdeles vellykket periode. Nu er der påskeferie.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Skolens elever satte i løb for at samle penge ind til Børnelungefonden.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget