Nyheder
Grådighedsrummet ødelægger miljøet
Så er den gal igen. Grådighedsrummet ødelægger miljøet for snævre kapitalinteresser. Utroligt, at politikerne med landbrugspakker og en truende udsigt til kommende havbrug tillader udledning af flere næringsstoffer i vores i forvejen hårdt belastede farvande. Lokalt har vi Mariager Fjord, som endnu en gang lider i sommervarmen. Og var det ikke for en periode i […]
Så er den gal igen. Grådighedsrummet ødelægger miljøet for snævre kapitalinteresser.
Utroligt, at politikerne med landbrugspakker og en truende udsigt til kommende havbrug tillader udledning af flere næringsstoffer i vores i forvejen hårdt belastede farvande.
Lokalt har vi Mariager Fjord, som endnu en gang lider i sommervarmen. Og var det ikke for en periode i juni med lidt køligere temperaturer og lidt vind, havde vi nok allerede nu oplevet iltsvind og fiskedød.
Danmarks smukkeste fjord kunne meget vel være blevet til Danmarks dødeste fjord omgivet af en stank af svovlbrinte, som vi oplevede det ved katastrofen i 1997.
Ansvaret ligger hos de politikere, der, på baggrund af ukorrekte analyser udarbejdet til lejligheden opfandt et såkaldt rådighedsrum eller måske mere korrekt et grådighedsrum til storforurenende havbrug og svinebrug.
Der skal selvfølgelig føres en politik, der betyder, at vi ikke skal håbe på en periode med storm og dårligt vejr for at undgå iltsvind og fiskedød.
Det holder ikke i længden. Miljøet balancerer på en knivsæg, og er vejrforholdene ugunstige, og det er de altså fra tid til anden, så vil miljøet igen blive den store taber.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.