Topkampen blev spillet onsdag aften mellem nummer to og tre.
Viborg så ud til at ville dræbe spændingen allerede før pausen. Ved halvtid var hjemmeholdet i domkirkebyen foran 18-11, men i anden halvleg var Randers i førersædet. Kronjyderne vandt anden halvleg, men ikke stort nok, så Viborg endte med en sejr.
I aftenens tidlige kamp mellem FCK og Odense GOG havde hjemmeholdet og Guldbageren Ligaens tophold FCK ikke de store problemer med at sikre sig sejren, skriver haandbold.com
Odense GOG hang på i første halvleg, og ved pausen var stillingen en spinkel føring til FCK på 12-11. Efter pausen formåede fynboerne kun at score fem gange, og så satte FCK tingene på plads og endte med en sejr på 24-16.
Resultaterne betyder ifølge haandbold.com, at FCK udbygger føringen i toppen af ligaen. Før kampene havde københavnerne fem point ned til Randers, men med kronjydernes nederlag overtager Viborg andenpladsen, og der er nu seks point mellem nummer et, FCK der har 24 point, og forfølgerne Viborg, 18 point.
Kampen i tal
Viborg HK-Randers HK 27-23 (18-11).
Viborg HK: Henriette Mikkelsen 5, Bojana Popovic 5 (3), Gorica Acimovic 4, Anja Althaus 4, Cristina Varzaru 3, Kristine Lunde-Borgersen 3, Rikke Skov 2, Johanna Ahlm 1.
Randers HK: Nina Wörz 6, Camilla Dalby 4, Katrine Fruelund 3 (1), Gitte Andersen 2, Berit Kristensen 2, Mie Augustesen 2, Simone Kristensen 1, Jelena Eric 1, Maria Fisker 1, Alessandra Medeiros 1.
Udvisninger: Viborg HK 4, Randers HK 2.
Tilskuere: 1464.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.