Nyheder
Går du og mister pusten?
Lungeforeningen står bag den årlige Internationale Lungedag onsdag 15. november, hvor borgere i Randers Kommune kan få et lungetjek og få en snak om kost, rygestop og træning. I Randers sker det mellem kl. 9 – 12.30 i Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Randers, når Randers Kommune sammen med Lungeforeningen opfordrer danskerne til at være mere opmærksomme […]
Lungeforeningen står bag den årlige Internationale Lungedag onsdag 15. november, hvor borgere i Randers Kommune kan få et lungetjek og få en snak om kost, rygestop og træning.
I Randers sker det mellem kl. 9 – 12.30 i Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Randers, når Randers Kommune sammen med Lungeforeningen opfordrer danskerne til at være mere opmærksomme på symptomer fra lungerne.
Udfordringen med alle kroniske lungesygdomme, også de mere sjældne typer, er, at symptomerne kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem eller bortforklare dem med fx dårlig form.
Men oplever man lungesymptomer i mere end to måneder i træk, er det vigtigt, at man får målt sin lungefunktion. En lungefunktionsmåling kan give en indikation på, om man er syg, og kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.
Lungefunktionsmålingen foregår ved, at man puster i et apparat, der måler hvor meget og hvor hurtigt, man kan puste luft ud af lungerne. Målingen gør ikke ondt, og man får svar med det samme.
Fakta om lungesygdomme
* De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL
* Omkring 600.000 danskere lider af en kronisk lungesygdom
* Antallet af voksne med astma er tredoblet i de seneste 30 år
* Hvert år bidrager KOL til ca. 5.500 dødsfald
Kilde: Lungeforeningen
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.