Nyheder
Gå Kok Amok i vinterferien
Tradium inviterer i vinterferien de unge indenfor, så de kan få lov at prøve kræfter med gastronomiens verden. Mange unge er nysgerrige på at lave mad, og derfor vil vi gerne invitere dem indenfor, så de kan opleve gastronomi på højt niveau. De får lov til at arbejde i et professionelt køkken med faglærte medarbejdere […]
Tradium inviterer i vinterferien de unge indenfor, så de kan få lov at prøve kræfter med gastronomiens verden.
Mange unge er nysgerrige på at lave mad, og derfor vil vi gerne invitere dem indenfor, så de kan opleve gastronomi på højt niveau. De får lov til at arbejde i et professionelt køkken med faglærte medarbejdere og lave mad med gastronomisk afsæt. De får også lov til at bage flotte kager og lækre brød. Samtidig er viden om sundhed og råvarerne også vigtige, ligesom at kunne dække et flot bord, fortæller Anja Poulsen, der er virksomhedskonsulent hos Tradium.
Det er gratis at deltage og man skal blot medbringe køkkenegnede sko og et forklæde.
Det er mandag og tirsdag i vinterferien 2019 (uge 7), kl. 9.00-15.00 i Tradiums nye flotte lokaler på Hotel, Køkken og Restaurant på Tradium, Vester Alle 26 i Randers.
* Der er tilmelding hos Anja Poulsen på apo@tradium.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.