Nyheder

Gå i biografen for en 50’er

På Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film Biografer give danskerne og dermed randrusianerne en pause – og måske lidt julefred – i december, som er en af årets travle måneder. “I biografen får vi som gæster en fælles oplevelse sammen med andre mennesker. Og det at grine, græde eller gyse i selskab med andre […]

Gå i biografen for en 50’er
Af Redaktion 27. november 2017

På Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film Biografer give danskerne og dermed randrusianerne en pause – og måske lidt julefred – i december, som er en af årets travle måneder.

“I biografen får vi som gæster en fælles oplevelse sammen med andre mennesker. Og det at grine, græde eller gyse i selskab med andre er heldigvis stadig efterspurgt og noget, som biografen i særdeleshed kan levere,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.

Uanset alder og smag har biografen noget for alle, både entusiasterne, der ser de nye film først, og de gæster, der går mindre i biografen. Med den store biografdag vil Nordisk Film tilgodese de trofaste gæster, men også genantænde biografglæden hos de gæster, der ikke så ofte går i biografen.

Film for enhver smag
Den store biografdag byder på film til både store og små. For familierne er den elskede talende bjørn tilbage i “Paddington 2”, hvor selveste Hr. Skæg lægger stemme til bjørnen, og Hugh Grant spiller den fjollede skurk. Lattermusklerne kan røres til komedien “Daddys’ Home 2” med bl.a. Mel Gibson, Will Ferrell og Mark Wahlberg i rollerne.

For de krimi-interesserede er der klassisk mordmysterie i filmatiseringen af Agatha Christies “Mordet i Orientekspressen”, der har et stjernecast på rollelisten og er instrueret af Kenneth Branagh. Derudover er endnu flere film på programmet søndag den 3.december, og hele udvalget kan ses på nfbio.dk.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

LÆSERBREV

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget