Nyheder
Fuhr: Lusk i sagen om højhuset ved Vorup Enge
Selv om Randers Byråd har vurderet, at byrådsmedlem Anders Buhl-Christensen (Venstre) er inhabil i sagen om et højhus ved Vorup Enge, har han haft fingrene i sagen. En frisk aktindsigt viser nemlig, at Anders Buhl-Christensen flere gange har spurgt ind til sagen som repræsentant for sin arbejdsgiver, en lokal ejendomsmægler, der står for projektet. “Det […]
Selv om Randers Byråd har vurderet, at byrådsmedlem Anders Buhl-Christensen (Venstre) er inhabil i sagen om et højhus ved Vorup Enge, har han haft fingrene i sagen. En frisk aktindsigt viser nemlig, at Anders Buhl-Christensen flere gange har spurgt ind til sagen som repræsentant for sin arbejdsgiver, en lokal ejendomsmægler, der står for projektet.
“Det er kasketforvirring på et højere plan. Det er klart, at medarbejderne i forvaltningen har følt sig særligt presset. Det stinker langt væk. Jeg håber, at vores borgmester vil gå ud og tage afstand til det her”, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.
Planerne om et højhus nær Vorup Enge er stødt på stor lokal modstand, og selv om der lige nu er et flertal i byrådet, der støtter op om projektet, er det meget sandsynligt, at det vil ændre sig efter morgendagens valg.
“Det lugter. Jeg vil nu bede borgmesteren om en redegørelse for sagen. Jeg håber, at han i den forbindelse vil understrege, at det her ikke er i orden”, understreger Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten.
* Læs sagens akter – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
/nonsec/cms/buhl vorup enge.pdf