Nyheder

Frivilligværket fejrer fødselsdag med fotoudstilling

I 2008 blev snoren klippet til Frivilligværket og 10 år senere, kan foreningen se tilbage på mange store og små begivenheder med frivilligheden som omdrejningspunkt. Fra de første år som kommunalt frivilligcenter i det gamle Sundhedscenter på Vestervold til livet som selvstændig forening, der startede i 2010. Frivilligværket er til for de frivillige og frivilligheden […]

Frivilligværket fejrer fødselsdag med fotoudstilling
Af Redaktion 16. marts 2018

I 2008 blev snoren klippet til Frivilligværket og 10 år senere, kan foreningen se tilbage på mange store og små begivenheder med frivilligheden som omdrejningspunkt. Fra de første år som kommunalt frivilligcenter i det gamle Sundhedscenter på Vestervold til livet som selvstændig forening, der startede i 2010.

Frivilligværket er til for de frivillige og frivilligheden i Randers og omegn, og derfor markeres fødselsdagen med en hyldest til frivillighedens værdi og dens forskelligartethed. I samarbejde med fotograf Jeppe Mehlsen fra Mit Perspektiv har Frivilligværket skabt fotoudstillingen Frivillighedens mange ansigter, der viser et bredt spekter af lokale frivillige.

Det er så vildt, at der allerede er gået 10 år. Jeg havde selv kontorplads i Frivilligværket tilbage i 2009, da jeg arbejdede på Projekt Følgesvend. På det tidspunkt var Frivilligværket jo stadig ret nyt, så at se den rejse, som frivilligcentret har været igennem de sidste 10 år, er bare fantastisk”, siger Louise Brown, leder af Frivilligværket siden februar 2016. Hun tilføjer:

“Den store opbakning vi møder både hos foreningerne, de frivillige, institutioner og virksomheder i byen er virkelig rørende. Og vores rejsende fotoudstilling er nærmest blevet “revet af hylderne”, hvis man
kan sige det sådan, så vi glæder os virkelig over lysten til at vise frivillighedens frem og hylde den.

Frivilligværket var foreningernes ønske
Formand for Frivilligværket Jette Dideriksen har været med i mange år. Hun siger:

Jeg har lidt svært ved at forstå, at der allerede er gået 10 år siden Frivilligværket kom til verden. I perioden op til åbningen var vi flere foreninger, der skrev til kommunen og bad om hjælp til gratis lokaler for foreningernes bestyrelser, og enten lyttede de eller også kom Frivilligværket bare på det rette tidspunkt”.

“Mange foreninger og frivillige har nydt godt af Frivilligværkets kompetencer og ideer, og faktisk synes jeg, at det at gøre det til en forening tilbage i 2010 var et genialt påfund, selv om det var svært i begyndelsen. Foreningen har dog udviklet sig gennem årerne, men i særdeleshed gennem de sidste to år har der været “ramasjang” og fremdrift”.

* Udstillingen Frivillighedens mange ansigter ferniseres på Underværket 27. marts kl. 14.30-16.30 og skal herefter på en lokal rundrejse på intuitioner og virksomheder. Målet er at synliggøre og hylde frivilligheden, ved at gøre randrusianerne opmærksomme på den store værdi den skaber både for de frivillige selv, og dem der nyder godt af indsatsen.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Billedet af Daniel Sørensen, frivillig hos KOMsammen Randers, og 23 andre frivilligportrætter kan ses i ‘Frivillighedens mange ansigter’.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget