Nyheder

Friskolen fik ørken- og beduinhistorier

Et benovet gisp går gennem forsamlingen af elever, da stativet med tilberedt kød og grønt som ved et trylleslag bliver trukket op fra et dybt hul i det rødlige ørkensand. Sådan laver man mad, når man lever som beduin i Jordans ørken, Wadi Rum. En tilværelse, som Hamad og hans familie er vant til, men […]

Friskolen fik ørken- og beduinhistorier
Af Redaktion 13. april 2018

Et benovet gisp går gennem forsamlingen af elever, da stativet med tilberedt kød og grønt som ved et trylleslag bliver trukket op fra et dybt hul i det rødlige ørkensand. Sådan laver man mad, når man lever som beduin i Jordans ørken, Wadi Rum. En tilværelse, som Hamad og hans familie er vant til, men som var ganske ny for LæseKaravanens oplægsholdere fra Vallekilde Højskole. Og må de indrømme da de bliver spurgt livet i ørkenen er både barsk og fantastisk.

Oxfam IBIS og Vallekilde Højskoles LæseKaravane er på vej rundt i Danmark for at give danske skolebørn en helt særlig indsigt i hverdagen og livet for børn i Jordan børn som eleverne har læst om i årets undervisningsmateriale fra Oxfam IBIS. Vindblæs Friskole i Havndal er et af LæseKaravanens mange stop, og eleverne har samlet sig for at høre med.

Kan man dø af et skorpionstik, spørger en nysgerrig elev og betragter eftertænksomt det golde, rødlige ørkenlandskab. Oplægsholderne forklarer, at hvis man er så uheldig at blive stukket af en skorpion i Wadi Rum-ørkenen skal man skynde sig på hospitalet.

Oplægsholderne rejser i deres fortælling videre fra Wadi Rum-ørkenen og til flygtningelejren Zaatari, hvor Muna og hendes syriske familie bor. Eleverne bliver stille ved fortællingen om familiens flugt fra deres hjem i Syrien og til Zaatari, hvor de har boet de sidste fem år. En elev spørger grundende:

Er man i en flygtningelejr indtil man dør, og for at vide, at Munas familie rejser hjem til Syrien, når krigen er slut, og at man gerne må flytte ud af flygtningelejren, selv om de fleste synes, det er nemmest at blive boende dér. Eleverne hvisker eftertænksomt sammen efter dén forklaring.

Et øjeblik efter betragter de åndeløst videomontagen af jordanske landskaber, markeder og indbyggere, og kaster sig straks efter ud i at lære at slå Sten, saks, papir på arabisk under instruktion fra oplægsholderne. Snart runger ordene Hajar, waraqah, meqas! gennem hele salen. Især en hilsen fra børnene i LæseRaketten, som oplægsholderne besøgte i Jordan, og som eleverne kender fra deres arbejde med undervisningsmaterialet, tager virkelig kegler. Waaauw! udbryder eleverne begejstrede, da dragebyggeren Nidal fra Baqaa viser, hvor højt hans drage kan flyve, og de smiler ved synet af de velkendte ansigter, som nu taler direkte til dem. Også oplægsholderne smiler.

Det er fantastisk at være her i dag og fortælle om vores rejse til Jordan, som har betydet så meget for os. Det er herligt at opleve elevernes interesse i Jordan og børnene fra LæseRaketten, og jeg håber, at oplægget har givet dem en dybere forståelse for tilværelsen som barn og ung i Jordan, siger Anne Aggerholm, som er blandt oplægsholderne, der til daglig er elever på Vallekilde Højskole.

LæseKaravanen drager videre rundt i Danmark for at fortælle om livet for børn i Jordan.

* LæseKaravanen er et samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Oxfam IBIS, og er en del af årets undervisningsmateriale, som desuden består af LæseRaketten og et stort online undervisningsmateriale. Se evt. mere på www.oxfamibis.dk og www.heleverdeniskole.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget