Nyheder

Fra Paris til borgernes vindmølleverden

Det var da nogle vældig globale briller, Jens Peter Hansen (JPH) havde på i sit svar på mit læserbrev i netavisen RANDERSiDAG.dk 2. januar 2016. Med aftaler kan vindmøller opsættes. Ærligt talt, så virker JPH’s svar som om, han kun har skimmet mit læserbrev. I Kristendemokraterne (KD) ser vi jo ikke bort fra klimaproblematikken eller […]

Fra Paris til borgernes vindmølleverden
Af Redaktion 6. januar 2016

Det var da nogle vældig globale briller, Jens Peter Hansen (JPH) havde på i sit svar på mit læserbrev i netavisen RANDERSiDAG.dk 2. januar 2016.

Med aftaler kan vindmøller opsættes. Ærligt talt, så virker JPH’s svar som om, han kun har skimmet mit læserbrev.

I Kristendemokraterne (KD) ser vi jo ikke bort fra klimaproblematikken eller Danmarks styrkeposition på vindmølleområdet, og vi ser heller ikke bort fra, at der skal ske en grøn omstilling over tid, men lad os dog gøre det klogt og på en intelligent måde til mindst gene for borgerne og samtidig også lytte til læger indenfor arbejds- og miljømedicin m.fl.

JPH anker over, at KD vil arbejde for et afstandskrav på 10 gange vindmøllens højde hvor lovgivningens krav er 4 gange, men der har forligspartierne jo givet hinanden håndslag på, at i Randers kommune skal afstanden være 7 gange vindmøllens højde. Omkring lovgivningens afstandskrav er det højst bemærkelsesværdigt, at dette ikke hviler på et videnskabeligt grundlag!

Det er jo fint nok, som JPH nævner, at Folketinget har vedtaget nogle tålegrænser for støj og skygge og visuel påvirkning, og at vindmøllen stoppes, hvis støjen er på mere end 44 decibel. Det var jo slet slet ikke det, der var mit ærinde i mit læserbrev.

Mit ærinde var og er, at der dukker flere beretninger op fra borgere der bliver generet af at bo i nærheden af store vindmøller. I den forbindelse skal jeg henlede JPH’s opmærksom på, at der fra lægefagligt hold i en henvendelse til Sundheds-og Forebyggelsesudvalget i Folketinget af 13/8-2012 fra speciallæge i almen medicin Michael Rotne vedr. støjregler og målemetoder for vindmøllestøj, er der bl.a. rejst alvorlig kritik af Miljøstyrelsens målemetoder.

Og samtidig gives der i henvendelsen udtryk for bekymring for borgeres mulige sygdomsrisiko hos borgere, der bor i nærheden af store vindmøller. I henvendelen fremgår det også, at det er bredt sundhedsvidenskabeligt anerkendt, at kronisk støjeksponering øger risikoen for stressrelaterede følgesygdomme herunder bla. forhøjet blodtryk.

Da nu JPH i sit læserbrev henviser til Cop21 i Paris med klimaaftalen, så vil jeg da bare i al stilfærdighed henvise til EUs forsigtighedsprincip, som jo er universel i EU, og som er et centralt element for borgerne i EU´s fællesskab.

Jeg tror, det vil være rigtig godt for JPH, at studere dette nærmere samt ovennævnte henvendelse, der kan findes på folketingets hjemmeside, og så vil jeg i øvrigt henstille til, at byrådet afventer undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen, der kommer her i begyndelsen af 2016.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget