Nyheder

Forsvar for det danske

Jeg håber virkelig, at nogen politikere har lært af det her, at man skal ikke træde så meget ved siden af midt i en brandingproces, udtaler socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus i TV2OJ om frikadellekrigen i Randers. Man må gå ud fra, at han sigter til sin egen byrådsgruppe i almindelighed og Mikael Firlings Mouritsen i […]

Forsvar for det danske
Af Redaktion 3. februar 2016

Jeg håber virkelig, at nogen politikere har lært af det her, at man skal ikke træde så meget ved siden af midt i en brandingproces, udtaler socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus i TV2OJ om frikadellekrigen i Randers.

Man må gå ud fra, at han sigter til sin egen byrådsgruppe i almindelighed og Mikael Firlings Mouritsen i særdeleshed? Det var nemlig dette håbefulde unge menneske, der efter eget udsagn to gange har været lige ved at blive ekskluderet af Socialdemokraterne, der forlangte, at få sagen behandlet i de politiske udvalg og derefter i byrådet.

At de ældre og klogere socialdemokrater lod sig lokke med på den galej, vil jeg forbigå i stilhed, men de har helt klart ikke forstået det principielle i sagen, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt vi skal indrette vor hverdag i henhold til koranen og sharia.

Med den øgede tilstrømning af asylansøgere, fra især muslimske lande, må man gå ud fra, at vi får endnu flere ghettoer, end vi allerede har, og selv om den socialdemokratiske top har skruet voldsomt op for retorikken, så vil jeg tillade mig at tvivle på evnen til handling, når først det gælder.

Manglen på viden om den politiske retning, der påberåber sig at være en religion, islam, er desværre enorm. Og for at kunne føle sig gode er det tilsyneladende vigtigt for Socialdemokraterne at imødekomme alle muslimske krav.

Et godt eksempel på hvordan grænserne skrider, er, et nu skrinlagt projekt på Langvangen. Her havde man i det oprindelige forslag kalkuleret med en speciel kvindeafdeling – for at fremme integrationen.

Hvorvidt det vil fremme integrationen, at overtage det muslimske syn på kvinder, må Socialdemokraterne jo selv svare for. Dansk Folkeparti er i hvert fald imod et kvindesyn, der gør kvinder til andenrangs borgere.

Islams syn på dyr, der mest tydeligt ses i forbindelse med de rituelle halalslagtninger, er endnu et område hvor Socialdemokraterne har mulighed for at arbejde for større muslimsk indflydelse, lige som det må ligge lige til højrebenet at få udbredt Islams syn på homoseksuelle. Der er masser af muligheder i koranen og sharia for foretagsomme socialdemokrater!

Når Socialdemokraterne ikke vil være med til at forsvare Danmark og det danske, så må man håbe på, at endnu flere vil stemme på os, der vil.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget