Nyheder

Foråret starter på naturcentret

Ved forårsarrangementet er der sanketure efter planter i nærområdet kl. 11.00 og kl. 13.00. “Der findes masser af spændende opskrifter på mad, der bliver lavet med vildtvoksende planter, og vi udleverer nogle opskrifter, så man kan fortsætte eksperimenterne i eget køkken derhjemme,” siger leder af Randers Naturcenter, Helle-Marie Taastrøm. Forår er også tiden for haletudser […]

Foråret starter på naturcentret
Af Redaktion 27. april 2017

Ved forårsarrangementet er der sanketure efter planter i nærområdet kl. 11.00 og kl. 13.00.

“Der findes masser af spændende opskrifter på mad, der bliver lavet med vildtvoksende planter, og vi udleverer nogle opskrifter, så man kan fortsætte eksperimenterne i eget køkken derhjemme,” siger leder af Randers Naturcenter, Helle-Marie Taastrøm.

Forår er også tiden for haletudser og andre smådyr i ferskvand, og i naturcenterets sø kan du fange alt fra haletudser til vandkalve.

“Vi udlåner fiskenet, forstørrelsesglas og små akvarier, og de fleste børn elsker at tage på “storvildtjagt” i vores lille sø,” fortæller Helle-Marie Taastrøm.

De silkebløde gedekid er også kommet til verden i starten af forårsmåneden, og mens man hygger sig med at betragte de hoppende og dansende dyreunger, er der også mulighed for at bage pandekager over bål. Man kan selv medbringe sin egen dej, eller man kan købe et pandekagekit for 50 kr.

Land-art designer og friluftsvejleder, Bente Bo Jensen, gæster også naturcenteret til forårsarrangementet og hun står for en land-art installation, som er et kreativt værk af naturmaterialer. Man er meget velkommen til at være med, og Bente vil inspirere og fortælle om, hvordan man kan arbejde med land-art i naturen.

* Arrangementet foregår på Randers Naturcenter d. 6. maj mellem kl. 10.00 og 14.00. Man er velkommen til at nyde medbragt mad på naturcenterets arealer.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget