Nyheder

Fond putter 100.000 kr. i møllehatten

“Det giver tro på, at vi når i mål med renoveringen af møllen,” lyder det fra Den Selvejende Institution Lyshøjj Mølle, Havndal. Beløbet anvendes til færdiggørelse af møllehatten, som er under opbygning hos Møllebygger Michael John Jensen, Grevinge. Overslagsprisen på møllehatten var i 2014 på 2.336.666 kr. Der er samlet mange penge ind, samtidig med […]

Fond putter 100.000 kr. i møllehatten
Af Redaktion 3. september 2018

“Det giver tro på, at vi når i mål med renoveringen af møllen,” lyder det fra Den Selvejende Institution Lyshøjj Mølle, Havndal.

Beløbet anvendes til færdiggørelse af møllehatten, som er under opbygning hos Møllebygger Michael John Jensen, Grevinge.

Overslagsprisen på møllehatten var i 2014 på 2.336.666 kr. Der er samlet mange penge ind, samtidig med at møllesvendene har anvendt mange frivillige timer.

Møllefolkene mangler nu kun ca. 600-700.000 kr., hvis møllebyggerne skal udføre alt arbejdet. Men møllens istandsættere forventer at kunne lave en del selv og tror, tror de kan slippe med ca. 400- 50.000 kr.

Restbeløbet kan opdeles i to etaper, udgifter indtil møllehatten er tilbage på pladsen ved Lyshøj, ca. 150-200.000 kr. Herefter vil der være masser af arbejde til møllesvendene, inden møllehatten løftes på plads. Der skal derfor gerne findes de 150-200.000 kr. inden nytår, ellers går møllen tør for arbejde til møllesvendene.

“Det ville jo være dejligt, hvis vi kunne markere 125 års fødselsdagen omkring årsskiftet 2019/2020 med, at den nye møllehat er monteret på toppen af møllen,” siger den selvejende institution.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget