Nyheder
Folkeskole for alle
Inklusion er på manges læber i Randers Kommune. Det er i inklusionens navn, at der er vedtaget betydelige strukturændringer i kommunen. Det betyder, at langt flere børn med specielle behov skal rummes på folkeskolerne. At vores folkeskole er inkluderende, er meget vigtigt, fordi det handler om, at alle elever oplever sig selv og hinanden som […]
Inklusion er på manges læber i Randers Kommune. Det er i inklusionens navn, at der er vedtaget betydelige strukturændringer i kommunen. Det betyder, at langt flere børn med specielle behov skal rummes på folkeskolerne.
At vores folkeskole er inkluderende, er meget vigtigt, fordi det handler om, at alle elever oplever sig selv og hinanden som en naturlig del af det fællesskab, som skolen repræsenterer.
Det har ofte haft store følelsesmæssige konsekvenser for de elever, der er blevet taget ud af klassen og sat ind i en specialklasse. At eleverne føler sig dumme, anderledes og udenfor fællesskabet. Men det har jo også været i specialklasserne eller specialskolerne, at eleverne har fået den rette undervisning og støtte.
Derfor er det helt afgørende, at man ikke bruger inklusion som en besparelse. For hvis inklusion skal lykkes, så skal der medfølge de rigtige ressourcer. Det kræver bl.a. ordninger som 2-lærer-ordninger eller andre fagpersoner med pædagogisk viden.
Det kræver også den rette uddannelse samt efteruddannelse, så personalet er kvalificerede til at løfte opgaven med både de vilde børn og de stille børn i klassen. Det er desuden vigtigt, at når man i Randers Kommune indfører inklusion, så arbejder man systematisk og med evalueringer, så der bliver sikret kvalitet.
Alle børn har ret til en god skolegang med kvalitet. Det gælder naturligvis også de almindelige elever, som vil mistrives i en klasse, hvor læreren hele tiden er optaget af 3 urolige drenge/piger.
I SF Randers vil vi arbejde for, at inklusion bliver reel og ikke en besparelse, så alle børn og unge i Randes Kommune får en god skolegang.
Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.