Nyheder
Fokus på livet med en hjerneskade
I Danmark lever cirka 300.000 mennesker med en hjerneskade, de ikke er født med. En senhjerneskade kan for eksempel opstå efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en sygdom eller en ulykke. Mere end halvdelen af mennesker med senhjerneskader er under 65 år. “Der er megen uvidenhed og mange fordomme om mennesker med hjerneskader, og […]
I Danmark lever cirka 300.000 mennesker med en hjerneskade, de ikke er født med. En senhjerneskade kan for eksempel opstå efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en sygdom eller en ulykke. Mere end halvdelen af mennesker med senhjerneskader er under 65 år.
“Der er megen uvidenhed og mange fordomme om mennesker med hjerneskader, og vi vil gerne bidrage til et mere nuanceret syn på livet med en senhjerneskade,” siger Bente Østrup Brøgger, leder af socialområdets indsats for senhjerneskader i Randers Kommune.
For at sprede budskabet har Hjernecenter Randers produceret fire videoportrætter af mennesker fra Randers med senhjerneskader.
“Der er tale om helt almindelige mennesker med masser af indhold i livet på trods af den livsomstændighed, der har givet dem en senhjerneskade. Vi vil gerne opfordre til, at så mange som muligt hjælper med at dele budskabet, så vi får skubbet til fordommene om mennesker med hjerneskader,” siger Bente Østrup Brøgger.
Videoerne har præmiere torsdag d. 14. marts 2019 og bliver herefter tilgængelige på Randers Kommunes facebookside og hjemmeside.
Uge 11 byder desuden på et foredrag, en koncert og et åbent hus arrangement i bo- og aktivitetstilbuddet Lene Bredahls Gade. Se mere på Randers Kommunes hjemmeside.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.