Nyheder
Først i kirke og så alt for meget at spise
Bag dagens kalenderlåge har medlem af Folketinget, Michael Aastrup Jensen, Assentoft, gemt sig. Han behøver næppe yderligere præsentation. Michael Aastrup Jensen fortæller her, hvordan han holder jul sammen med familien: Hvem holder du jul sammen med? “Den samlede familie fra både Helenes side og min side, så Helenes familie kommer hele vejen fra Felsted i […]
Bag dagens kalenderlåge har medlem af Folketinget, Michael Aastrup Jensen, Assentoft, gemt sig. Han behøver næppe yderligere præsentation.
Michael Aastrup Jensen fortæller her, hvordan han holder jul sammen med familien:
Hvem holder du jul sammen med? “Den samlede familie fra både Helenes side og min side, så Helenes familie kommer hele vejen fra Felsted i Sønderjylland. Desuden bliver det min datter, Philippa, første jul, da hun jo blev født den 15. maj, og desuden bliver det også første jul i vores nye hus i Assentoft, så det bliver alt i alt en meget speciel jul for os.
Hvilke juletraditioner har du? “Vi plejer at have familien til at ankomme lidt i god tid, så vi får mulighed for at drikke kaffe med dem og vende hele verdenssituationen. Dernæst tager vi i kirke alle sammen, og om aftenen er det som ‘normalt’ med alt for megen spisning i mange timer, samt sang ved juletræet inden gaverne bliver pakket ud.”
Går du i kirke juleaften? “Ja, det er en tradition (som nævnt ovenfor, red.), som vi er rigtig glade for. Denne gang bliver det så i Essenbæk kirke i Assentoft, hvor det plejer at være Skt. Mortens kirke inde i byen. Men jeg voksede op i Assentoft, så var tidligere vant til at komme i Essenbæk kirke juleaftens dag.”
Hvad skal du spise juleaften? “Både and og flæskesteg samt ikke at forglemme brune kartofler og så får vi også altid min mors risalamande til sidst.”
Hvilke ønsker har du for 2015? “En ny regering! Og så håber jeg også, at få sikret nok tid til min familie i dagligdagen og til at kunne følge min datters opvækst. Når man får et barn, så finder man hurtigt ud af, at livet også har andre prioriteter som er vigtige.”
* I morgen kan du åbne en ny låge på RANDERSiDAG.
Kik også bag lågerne:
* 1. december, VI HOLDER EN RIGTIG FAMILIEJUL – klik
* 2. december, DYKKERFERIEN ER DROPPET FOR EN DANSK JUL – klik
* 3. december, JULEØNSKE: FLERE NABOER – klik
Tekst og foto: RANDERSiDAG
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.