Nyheder
Fodspor i sneen førte til for modede indbrudstyve
* Tydelige fodaftryk i sneen førte natten til mandag politiet frem til to 41-årige mænd fra Randers, der begge blev sigtet for forsøg på indbrud. Klokken var 02.35, da politiet fik en anmeldelse fra en kvinde, der fortalte, at to mænd listede rundt om hendes hus på Stjernevej i Randers. Hun opdagede, at de også […]
* Tydelige fodaftryk i sneen førte natten til mandag politiet frem til to 41-årige mænd fra Randers, der begge blev sigtet for forsøg på indbrud.
Klokken var 02.35, da politiet fik en anmeldelse fra en kvinde, der fortalte, at to mænd listede rundt om hendes hus på Stjernevej i Randers. Hun opdagede, at de også havde brækket et vindue op, men at de nu var gået igen.
En patrulje blev hurtigt sendt af sted, og på vejen hen til huset, opdagede betjentene tre mænd, der gik ad ad Østervangsvej tæt på huset. Mens de tilbageholdt mændene og udspurgte dem om deres færden, kørte en anden patrulje hen til huset, hvor de opdagede tydelige aftryk af såler i sneen ved det opbrudte vindue.
Sporene blev sammenlignet med de tre mænds sko, og de matchede på de to 41-årige mænd, der begge blev sigtet for indbrud. De nægtede at have været på adressen.
—
Kassetyv havde nøgle i munden
* Et lagersalg på Messingvej i Randers SV var søndag kl. 16.46 udsat for tyveri, da en mand og kvinde tog penge fra kassen.
En kvindelig medarbejder forklarede, at hun var gået ud med affald, og da hun kom tilbage, så hun en mand gå væk fra kassen med en nøgle til pengekassen mellem læberne. En kvinde stod tæt på ham.
Da medarbejderen spurgte, om han havde taget af kassen, svarede han: “Hvordan kan du dog tro det” og gik ud af butikken sammen med kvinden. Mens parret kørte væk i en bil, kunne medarbejderen konstatere, at der var taget flere sedler fra kassen. Det er endnu uklart, hvor stort beløbet er.
Medarbejderen gav følgende signalement af parret:
Mand
Udenlandsk, mørk i huden.
Tæt bygget.
Iført mørkt tøj.
Kvinde
Dansk.
Mørkt hår.
Meget sminket.
De kørte væk i en lille hvid/lys og snavset bil.
—
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt 14 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf tre i Randers kommune:
Køsters Allé i Randers C begået søndag d. 10/12 kl. 08.10
Hvidemøllevej i Randers NV begået mellem lørdag d. 9/12 kl. 16.00 og søndag d. 10/12 kl. 10.20
Selsøvej i Randers NØ begået mellem lørdag d. 9/12 kl. 17.00 og søndag d. 10/12 kl. 09.00
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
LÆSERBREV