Nyheder
Fejl i sagsbehandling
Vi har begået en fejl, hvor vi i 110 sager ikke har sendt afgørelsen til begge parter i sagen. Det har Ankestyrelsen afgjort er en betingelse for, at afgørelsen kan træde i kraft, og det skal vi, ligesom en række øvrige kommuner, der har begået den her fejl, have rettet op på. De centrale udmeldinger […]
Vi har begået en fejl, hvor vi i 110 sager ikke har sendt afgørelsen til begge parter i sagen. Det har Ankestyrelsen afgjort er en betingelse for, at afgørelsen kan træde i kraft, og det skal vi, ligesom en række øvrige kommuner, der har begået den her fejl, have rettet op på. De centrale udmeldinger på det her område er blevet mere tydelige, og det betyder, at vi er blevet klogere. Derfor beder vi nu byrådet om at beslutte, at forvaltningen genoptager sagerne, siger Christian Boldsen, der er formand for beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune.
Beslutter byrådet, at sagerne skal genoptages, vil det medføre en merudgift på godt 4 millioner kroner til kontanthjælp. De penge vil blive udbetalt til borgerne i de sager, hvor fejlen er sket. Efter refusion fra staten vil merudgiften for Randers Kommune blive på omkring 3 millioner kroner.
Vi kender ikke det konkrete indhold i hver enkelt sag og i hvor mange af de 110 sager, der reelt er sket sagsbehandlingsfejl. Derfor er beløbet et skøn og kan blive enten større eller mindre, siger Christian Boldsen.
Den 8. juni 2015 beslutter Byrådet på baggrund af en indstilling fra forvaltningen, at forvaltningen skal gennemgå de sager, hvor borgere klager. Men senere kommer Ankestyrelsen med en ny principafgørelse, der fastslår, at kommunerne skal gennemgå sagerne af egen drift.
Ombudsmanden beder på baggrund af en henvendelse fra Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen desuden om en redegørelse fra Randers Kommune.
Vi beklager, at der er sket fejl i disse sager og tager Ankestyrelsens afgørelse til efterretning. Nu afventer vi byrådets beslutning, og hvis de følger forvaltningens anbefaling, går vi i gang med at rette op på fejlen hurtigst muligt derefter, siger Christian Boldsen.
* Byrådet tager stilling til forvaltningens anbefaling i januar 2016.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.