Nyheder
Fattigdom skal bekæmpes
Danmark er et fællesskabets land. Ingen skal overlades til sig selv eller have lov til at gå i hundene i et land, hvor fællesskabet er garant for den enkeltes velfærd. Den samfundsvision har ingen, ifølge Svend Auken (i 2008), udtrykt bedre end Grundtvig i “Langt højere bjerge”. Uden at ville det fik Grundtvig formuleret det, […]
Danmark er et fællesskabets land. Ingen skal overlades til sig selv eller have lov til at gå i hundene i et land, hvor fællesskabet er garant for den enkeltes velfærd. Den samfundsvision har ingen, ifølge Svend Auken (i 2008), udtrykt bedre end Grundtvig i “Langt højere bjerge”.
Uden at ville det fik Grundtvig formuleret det, der kunne have været Danmarks dåbsattest, nemlig : …når få har for meget og færre for lidt.
Statsministeren brugte – uden at rødme – sætningen i sin nytårstale.
Men det klinger unægtelig noget hult i mine ører, når regeringen har forfulgt en strategi, hvor antallet af fattige i Danmark er steget med rekordfart. En strategi, hvor skattelettelser er vigtigere end velfærd.
Med indførelse af de såkaldte fattigdomsydelser er der skabt et Danmark med mange flere fattige familier. Det kan også mærkes i Randers, hvor 8900 er et de postnumre i Danmark med den laveste disponible indkomst.
Nogle mennesker har helt opgivet systemet, og til trods for stigende rigdom i f.eks. hovedstadsområdet ser vi et stærkt stigende antal børn, der vokser op i fattigdom.
Ud over den fornedrelse det er at vokse op i fattigdom, er det også direkte dumt af vores fællesskab. OECD har tidligere dokumenteret at mennesker, der vokser op i fattigdom, i alt for høj grad ikke får taget en uddannelse.
Håbet om en bedre fremtid for sig selv og sine børn er for mig en af de væsentligste politiske forandringer, vi har brug for. Alle mennesker skal kunne få en uddannelse, der giver plads ved samfundets bord. Vi skal løfte mennesker ud af fattigdom. Det skal vi gøre med uddannelseskrav – ikke fattigdomsydelse. Fattigdomsydelse er med til at fastholde mennesker i en håbløs situation og gør, at alt for få får uddannelse eller arbejde. Det giver til gengæld flere mennesker i fattigdom og armod.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.