Nyheder

Færre indbrud, men pas på i påsken

Tallene viser, at antallet af indbrud i privat beboelse er faldet i løbet af marts i næsten alle kommuner i Østjyllands politikreds. “Det er jo altid svært at give et klart svar på, hvorfor antallet af indbrud falder. Men én af årsagerne kan være, at vi på det seneste har fået varetægtsfængslet flere indbrudstyve, og […]

Færre indbrud, men pas på i påsken
Af Redaktion 8. april 2017

Tallene viser, at antallet af indbrud i privat beboelse er faldet i løbet af marts i næsten alle kommuner i Østjyllands politikreds.

“Det er jo altid svært at give et klart svar på, hvorfor antallet af indbrud falder. Men én af årsagerne kan være, at vi på det seneste har fået varetægtsfængslet flere indbrudstyve, og der er også flere af vores kendte indbrudstyve, der afsoner domme i øjeblikket, fortæller vicepolitiinspektør René Raffo.

Har du forberedt dig?
Der er meget, man som boligejer selv kan gøre for at gøre livet svært og surt for indbrudstyvene. Du kan for eksempel gøre som næsten 20.000 andre østjyder og tilmelde dig Nabohjælp på nabohjælp.dk – så er det ikke kun dig, der holder øje med din bolig og dit nærområde.

“Vi ved af erfaring, at indbrudstyve holder sig væk, hvis de oplever, at nogen holder øje med deres færden. Det kan for eksempel bare være, at en nabo går ud og siger hej, hvis man ser en ukendt person i området, og måske spørger lidt til, hvad vedkommende laver. Indbrudstyve vil helst arbejde i fred, så hvis de føler sig overvåget, så opgiver de som regel,” siger vicepolitiinspektør René Raffo.

Du kan også lade opvasken stå, lade legetøjet ligge og lade sengetøjet blive hængende på tørresnoren. For jo mere beboet dit hus ser ud, jo mindre sandsynligt er det, at du får besøg af indbrudstyven.

“Det kan være en god idé, at gå en tur rundt indenfor og udenfor og kigge på huset med indbrudstyvens øjne, så får man måske øje på noget, der skal tages hånd om, inden man drager på påskeferie. Det kan fx være en synlig iPad i vinduet eller noget værktøj, der ligger frit tilgængeligt og måske kan bruges til at bryde ind med, siger vicepolitiinspektør René Raffo.

* Find flere gode råd til, hvordan du kan indbrudssikre dit hjem på stopindbrud.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget