Nyheder
EU har ikke lært noget efter Brexit
Det fremgår af diverse medier, at EU kommissionen/parlamentet barsler med at diktere forældreorlovs regler for de enkelte landes familier uagtet det faktum, at EU ikke er og ikke skal være en social union. Derudover er det desværre ikke lykkedes den danske regering at overbevise de øvrige EU lande om, at andre landes borgere, der arbejder […]
Det fremgår af diverse medier, at EU kommissionen/parlamentet barsler med at diktere forældreorlovs regler for de enkelte landes
familier uagtet det faktum, at EU ikke er og ikke skal være en social union.
Derudover er det desværre ikke lykkedes den danske regering at overbevise de øvrige EU lande om, at andre landes borgere,
der arbejder her i DK i kortere eller længere tid, ikke bør kunne sende en dansk børnecheck hjem til deres børn, men at børnechecken
selvfølgelig bør indekseres i forhold til det enkelte lands købekraft. Det er dybt uretfærdigt.
Men, at kalde det et løftebrud fra regeringens side, sådan som Socialdemokratiets formand har gjort det, kan man blot have hovedrysten tilovers for. Hvordan skulle den danske regering kunne diktere, hvad andre EU lande skal mene?
Endelig foreslår EU kommissionen, at andre EU landes borgere, skal kunne rejse hjem til deres egne lande på danske dagpenge i
op til 6 måneder mod nu 3 måneder. Forstå det, hvem der kan.
Alle de nævnte forhold peger i en helt forkert retning og det kan undre, at EU kommissionen tilsyneladende intet har lært efter Brexit. De nævnte forhold er alle med til endnu engang at give næring til det næste exit.
De nævnte forhold, som EU kommissionen foreslår, er – for at sige det mildt – tude tosset men giver desværre et ganske godt indtryk af en EU kommission, der er både blind og tonedøv for, hvad mange borgere i EU mener, den skal beskæftige sig med.
At en EU kommission kan komme med sådanne forslag, alt imens man samtidig sidder og forhandler brexit, det er komplet uforståeligt, men det vidner om en kommission, der tilsyneladende intet har lært af baggrunden og årsagerne til brexit.
Subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet) burde tone frem for et ethvert EU kommisionsmedlem hver morgen, de møder på
arbejde, som en påmindelse om, at det er de store og grænseoverskridende forhold, kommisionsmedlemmet skal tage sig af.
De nævnte forhold, som EU kommissionen foreslår er dybt skadelige for EU samarbejdet og bærer som sagt kun ved til den næste exit.
EU kommission, vågn op!
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.