Nyheder

Erhvervsgymnasierne trækker elever

Det er altid med spænding, at vi får tallene for, hvilke uddannelser næste års elever fra grundskolerne har tilmeldt sig. Og det er med stor glæde, at vi kan se, at 43% flere elever har valgt Tradiums Tekniske Gymnasium, HTX, sammenlignet med sidste år, siger Lars Michael Madsen, direktør hos Tradium. Vi er meget stolte […]

Erhvervsgymnasierne trækker elever
Af Redaktion 24. marts 2018

Det er altid med spænding, at vi får tallene for, hvilke uddannelser næste års elever fra grundskolerne har tilmeldt sig. Og det er med stor glæde, at vi kan se, at 43% flere elever har valgt Tradiums Tekniske Gymnasium, HTX, sammenlignet med sidste år, siger Lars Michael Madsen, direktør hos Tradium.

Vi er meget stolte over fremgangen, som skal ses i lyset af, at de fleste tekniske gymnasier i regionen har tilbagegang. Vi tror på, at fremgangen hos os skyldes, at vi har fået styrket gymnasiets profil med bl.a. Bioscience, hvor eleverne lærer om alle de store gennembrud, der sker netop nu inden for biologi, kemi og moderne teknologi.”

“De fag spiller en stadig større rolle inden for både forskning og moderne industri. Også den nye studieretning med IT-science er populær, og såvel kendskab til IT som det bioteknologiske felt spiller en stadig større rolle inden for både forskning og moderne industri, hvor der i fremtiden bliver brug for unge mennesker med kompetence inden for de tekniske gymnasiers fagrække siger Lars Michael Madsen.

Også på Tradium Handelsgymnasiet, HHX, bliver der lidt flere elever i klasselokalerne. Her er der en stigning på 4% sammenlignet med sidste år, hvilket også er stik modsat tendensen i regionen, hvor de fleste handelsgymnasier har oplevet et fald. Her er det især interessen for Handelsgymnasiets særlige elitesportslinje, der er stor interesse for, og her begynder mere end 30 elever efter sommerferien, mens der sidste år var 16.

Erhvervsuddannelserne holder niveauet

Vi har næsten samme antal ansøgere som sidste år på nær 29 elever, så procentvis ligger vi næsten status quo. Omkring 265 elever begynder på erhvervsuddannelsernes første grundforløb, når det ringer ind efter sommerferien, og det får stor betydning for fx byggebranchen, som på sigt får den arbejdskraft, de har så stor brug for, siger Lars Michael Madsen, direktør hos Tradium.

Randers Kommune ligger en tand over landsgennemsnittet, når det gælder antallet af elever på erhvervsuddannelserne. På landsplan har 19,4% valgt denne karrierevej, mens vi har 21% i Randers.

Nu hvor der tegner sig et billede af elevoptaget for næste år, kan Tradium gå i gang med at planlægge uddannelserne. Vi ser frem til at byde alle elever velkomne efter sommerferien, og jeg garanterer, at vi er klar med attraktive uddannelsesforløb, slutter Lars Michael, og gør opmærksom på, at skulle der være nogle unge, som ikke har nået at tilmelde sig, kan det nås endnu.

* Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger 500 medarbejdere og underviser.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget