Nyheder

Er tredje gang lykkens gang for bluesfestivalen?

Sidste sommer havde vi oplevet en regnfuld periode, og lørdag blev det pludselig sol og sommer, og det bragte folk til byen. Alene i Storegade var der måske 4-5000 mennesker i løbet af dagen. Sådan var det ikke i år, hvor folk måske er forvænte med sol og varme, og tilsyneladende brugte lørdagen på andre […]

Er tredje gang lykkens gang for bluesfestivalen?
Af Redaktion 1. juli 2018

Sidste sommer havde vi oplevet en regnfuld periode, og lørdag blev det pludselig sol og sommer, og det bragte folk til byen. Alene i Storegade var der måske 4-5000 mennesker i løbet af dagen. Sådan var det ikke i år, hvor folk måske er forvænte med sol og varme, og tilsyneladende brugte lørdagen på andre gøremål.

Tredje gang kan forhåbentlig blive lykkens gang for Randers City Blues Festival, der ikke har fundet den endelig formel på succes. Det afstedkom streetmusikken uden tvivl på Jens Otto Krags Plads foran Cafe Jens Otto, hvor der var mange mennesker hele dagen. Musikken var nok amerikansk blues, men stemningen var ren fortovscafe a la Italien.

Måske vil det være en idé at samle de udendørs koncerter ja, måske alle koncerter på Jens Otto Krags Plads, hvilket også vil give eventet det samlede festivalpræg, som det var svært at få øje på lørdag, idet gadekoncerterne virkede besøgt af få entusiaster, men mestendels af tilfældige forbipasserende.

Udbuddet af musik var næsten lige så stort som sidste år, men storegadescenerne var savnede som trækplastre. Og hvis Storegadeforeningen for alvor er stået af opbakningen til bluesfestivalen, så virker Jens Otto Krags Plads som en effektiv løsning.

Vel er det charmerende med musik på Kirketorvet, i Houmeden, Brødregade og Torvegade, men der var en begrænset tilstrømning. Musikken virkede ikke så varieret som sidste år. Al musik på Rådhustorvet var fx svensk, og i det hele taget dominerede Sverige rollelisten med over 10 navne. Underligt, når nu det sidste år viste sig at være nordmændene, der besøgte Randers for at høre blues. De var der ikke i samme omfang som sidste år.

Så de udendørs gratiskoncerter bør bevares som en del af bluesfestivalen, men bortset fra det, så vandt Underværket specielt fredag aften over gaderne. Her var der mennesker flere fredag end lørdag og stemningen og dermed opbakningen til musikerne var helt i top.

Miriam Mandipura (med Big Creek Slim) viste sig som den fjerde kvindelige solist med iøjnefaldende og iørefaldende vokalkvaliteter. Chris Grey mødte denne gang med hele sit Bluespand, og Big O & The Blue Quarters var sprudlende afløsere for afbudsramte Eric Zahl, ligesom Troels Jensen i selskab med Ole Frimer Band levede en fin afslutning på cityblues-festivalen.

Alt i alt viste bluesfestivalen igen sin berettigelse, men ligesom der var justeringer fra år 1 til år 2, så kan det gøres bedre i 2019, hvor det forhåbentlig bliver tredje og lykkens gang. Et tysk, et engelsk og for den dags skyld et hollandsk navn kunne gøre det hele mere interessant, ligesom det kan undre, at det nu to gange er lykkedes at forbigå Danmarks største og mest erfarne internationale navn, Kenn Lending.

Svenskere er generelt gode musikere, men trods små varianter virker det, som de kommer med samme baggrund. Bluesrock med elektrisk dynamik var savnet, og Bluesnights koncerter har gennem en årrække vist, at det er det, randrusianerne vil have.

Billedgalleriet er fra lørdagens streetblues og nogle enkelte fra aftenen på Underværket, hvor tingene faldt sammen med Bellamy Brothers optræden på Memphis Mansion, så aftenkoncerterne er ikke fotodokumenterede i samme omfang som tidligere. Bortset fra det, kan det konstateres, at der er plads til begge festivaler i byen på samme tid. Det er slet ikke det samme publikum, der jagter blues og country.

* Se BILLEDGALLERI – klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Alt i alt viste bluesfestivalen igen sin berettigelse, men ligesom der var justeringer fra år 1 til år 2, så kan det gøres bedre i 2019, hvor det forhåbentlig bliver tredje og lykkens gang. Her kan du se en stribe billeder fra lørdag i midtbyen. Foto: Kurt Helge

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget