Nyheder

Er politik bare gammel vin på nye flasker?

Fem minutters kørsel fra Hadsten ad den slyngede Faurskovvej ligger Wineboutique og Stutteri Faust på den samme adresse. I den hyggelige gård mellem bløde bakkestrøg slog han sig ned sammen med sin Rikke for syv år siden. Man parkerer på gårdspladsen. Og hvis man går ind ad døren til højre, kommer man ind til de […]

Er politik bare gammel vin på nye flasker?
9. januar 2019
Af Redaktion

Fem minutters kørsel fra Hadsten ad den slyngede Faurskovvej ligger Wineboutique og Stutteri Faust på den samme adresse. I den hyggelige gård mellem bløde bakkestrøg slog han sig ned sammen med sin Rikke for syv år siden.

Man parkerer på gårdspladsen. Og hvis man går ind ad døren til højre, kommer man ind til de store travheste. Der dufter af hest og halm. Flemming har en passion for travheste. Den har han arvet efter sin bedstefar, som tog ham med på travbanen fra han var fem år gammel. Omme bag ved stalden har han en træningsbane, hvor han gerne selv sætter sig i sulkyen.

Bag døren til venstre, inde i hjørnet mellem de to længer, finder man et paradis for vin-elskere. I de rustikke lokaler står der store trætønder, kasser og borde med vin, portvin, gin, rom, cognac mv. Her holder Flemming gerne selskaber og vinsmagning, romsmagning osv. for sin omfattende kreds af kunder. Han holder også mange foredrag om vin.

Flemming Nielsen er uddannet ønolog ved universitetet i Bordeaux. Han gik i gang med uddannelsen straks efter gymnasiet. Og siden har livet budt på mange spændende opgaver inden for vin- og restauratørbranchen. Han har blandt andet ejet og drevet Restaurant Sandkassen over for Molskroen, været eventchef på Hotel Royal i Aarhus og medbestyrer af Café Faust i Aarhus, da den startede op.

Ved siden af sine virksomheder er han også aktiv i forskellige loger og velgørende organisationer, blandt andet Odd Fellow, hvor han for nylig var aktiv i indsamlingen af penge til Center for Voldtægtsofre.

Nu vil han prøve et nyt koncept: Politik og vin. Mandag d. 28. januar kl. 19-21 slår han dørene op for en aften med besøg af de to politikere Britt Bager og Iben Sønderup. Britt Bager er medlem af Folketinget og politisk ordfører for Venstre. Iben Sønderup er byrådsmedlem i Randers og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Østjylland.

Det skal ikke være en traditionel politisk debat, men en mulighed for at møde de to politikere på lidt nærmere hold, forklarer Flemming Nielsen.

De vil selvfølgelig præsentere sig selv og deres mærkesager. Men derefter vil de sætte sig ned sammen med gæsterne og lytte til, hvad folk har på hjerte i forhold til politik.

Begge politikere har tidligere været folketingskandidater i Favrskovkredsen. I dag er Britt Bager opstillet på Djursland, mens Iben Sønderup er opstillet i Randers. Men de kommer begge til at stå på stemmesedlen i hele Østjylland, også i Favrskov.

Jeg er meget glad for invitationen fra Flemming Nielsen, for selv om jeg er Randers-kandidat, arbejder jeg jo for hele Østjylland, også Favrskov, siger Iben Sønderup.

Det er jo et sjovt koncept og nye rammer at møde vælgerne i, her i vinbutikken. Jeg glæder mig til at høre, hvad folk er optaget af.

Britt Bager har det på samme måde:

Det er fantastisk at få lov at komme på besøg hos denne spændende virksomhed her i Favrskov, siger hun og fortsætter:

Flemmings virksomhed er er et godt eksempel på bredden i dansk erhvervsliv og de gode rammer, vi har for erhvervslivet i Danmark.

* Det er gratis at deltage i arrangementet, alle er velkomne og vinen til deltagerne er på Flemmings regning. Men man skal tilmelde sig: Vi har kun 40 pladser, så det er først til mølle, siger Flemming Nielsen.
Tilmelding skal ske på e-mail: info@wineboutique.dkeller telefon: 4220 6066.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag