Nyheder
Er K overhovedet et borgerligt parti i Randers kommune?
Valgkampen lakker mod enden og de sidste stød sættes ind. En af de ting, som vækker undren, specielt når man ser på det normale politiske spekter, er, at Konservative i denne valgkamp og nu igen 2 dage før stemmeboksene åbner, har brugt megen energi på at tale det borgerlige samarbejde mellem V, DF, KD, LA […]
Valgkampen lakker mod enden og de sidste stød sættes ind. En af de ting, som vækker undren, specielt når man ser på det normale politiske spekter, er, at Konservative i denne valgkamp og nu igen 2 dage før stemmeboksene åbner, har brugt megen energi på at tale det borgerlige samarbejde mellem V, DF, KD, LA og NB ned.
Asger Brorsen, Bo Vestergaard, Pia Nyholm og Jane Christensen har gentagne gange på sociale medier og i aviser rettet såvel hårde personangreb som decideret usaglig kritik. Senest er der fremkommet ønske om øgede offentlige omkostninger og potentielt skattestigninger.
Dette gør, at vi reelt ikke ved, hvad det er, K vil gå efter, når valget er overstået. Ud fra den kritik de har rejst, må man gå ud fra, at de forventer et tæt samarbejde med Velfærds- og Beboerlisten, for argumenterne er de samme.
Der skulle måske her i sidste fase af valgkampen lyde en appel til Konservative. Kom hjem!
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.