Nyheder

Er du klar til at få en ven?

Lige nu er der otte borgere, som venter på at få en kontakt. Du kan også hjælpe. “Det er givende, fordi jeg lærer et andet menneske at kende som jeg sikkert aldrig ville have mødt, og jeg er blevet meget opmærksom, på alle de kvaliteter hun har, og som jeg kan bakke op om. Jeg […]

Er du klar til at få en ven?
Af Redaktion 6. marts 2018

Lige nu er der otte borgere, som venter på at få en kontakt. Du kan også hjælpe.

“Det er givende, fordi jeg lærer et andet menneske at kende som jeg sikkert aldrig ville have mødt, og jeg er blevet meget opmærksom, på alle de kvaliteter hun har, og som jeg kan bakke op om. Jeg tror på, at det er rigtig sundt at møde nogen, der ikke nødvendigvis ligner os selv. Og så er det bare rigtig vigtigt, at ensomme, psykisk sårbare også får lov til at mærke, at der er nogen, der sætter pris på deres selskab,” siger Hanne Larsen, der er netværksven for en ung kvinde.

Netværksvennen er psykisk sårbar og ensom. De mødes ca. hver 14. dag hvor de fx går en tur, ser fodbold, laver mad, spiser sammen eller bare hygger med en god film.

“Vi prøver at skabe lidt familiære rammer, hvor der er tid og plads til at lytte. Som regel kan jeg tydeligt mærke forskel på hendes humør, fra hun kommer til vi kører hende hjem igen, og jeg håber, at vi med et kærligt skub kan hjælpe hende til at komme videre og få det lidt bedre,” understreger Hanne Larsen.

Lige nu er otte ensomme, psykisk sårbare borgere på venteliste til at få en netværksfamilie eller netværksven, og derfor opfordrer Randers Kommune nu flere potentielle familier og personer til i første omgang at komme til informationsmøde om emnet. Både par og enlige kan blive frivillig netværksfamilie/netværksven, der betyder, at man et par gange om måneden får besøg af en person, der er ensom og psykisk sårbar.

* Er du/I interesseret i at høre mere, er der informationsmøde tirsdag 13. marts kl. 19 – 21 i Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers C. Tilmelding senest mandag 12. marts på tlf. 5197 9857 eller mail susanne.rugi.ankerstjerne@randers.dk.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget