Nyheder
Er du Danmarks største grødhoved?
Mesterskabet finder sted i Randers, hvor sidste års rekord på to kilo grød i løbet af 10 minutter bliver udfordret. For alle nissebørn bliver der forinden afholdt DM i pebernøddespisning ligesom det bliver muligt at tage den store nisseeksamen. Siden julebelysningen blev tændt i Randers i slutningen af november, har ingen været i tvivl om, […]
Mesterskabet finder sted i Randers, hvor sidste års rekord på to kilo grød i løbet af 10 minutter bliver udfordret. For alle nissebørn bliver der forinden afholdt DM i pebernøddespisning ligesom det bliver muligt at tage den store nisseeksamen.
Siden julebelysningen blev tændt i Randers i slutningen af november, har ingen været i tvivl om, at det er den rigtige julemand, der i disse uger besøger Randers City.
Mesterskabet
For alle der elsker risengrød ligesom julemanden, er der nu mulighed for at blive danmarksmester i grødspisning. Det sker lørdag den 19. december kl. 12, hvor frivillige fra det lokale beredskabskorps koger store mængder grød i deres mobile komfur i Houmeden. Dagen er udnævnt til Store Nissedag, hvor nissebørn og alle andre allerede fra kl. 10 kan dyste i Danmarksmesterskabet for en anden ædel julespise nemlig pebernødder.
Hvor mange pebernødder kan du spise på to minutter? Denne konkurrence bliver afløst af muligheden for, at alle nissebørn kan tage den store nisseeksamen ved at skulle kravle gennem en skorsten med både sæk og gaver.
Kl. 11.45 viser Randers Brandvæsen, hvordan du kan slukke en brand i en juledekoration, hvis uheldet skulle være ude.
Der vil formiddagen igennem være gratis smagsprøver af julegrød til alle. Ønsker du at deltage i grødspisningsmesterskabet, skal du tilmelde dig på dagen inden kl. 12. Julemanden har naturligvis sørget for julegaver til vinderne. Deltagerne ved DM i julegrød bliver vejet før grødspisningen, og 10 minutter efter spisningen. Den som har taget mest på, har vundet.
* Se frisk VIDEO med julemanden og julemor, og en lille pige, der gør store øjne – klik her (Facebook).
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.