Nyheder

Enlig mor vil i byrådet for SF

Charlotte Broman, der er enlig mor til tre, opstiller som nummer to på SFs liste, når borgerne i Randers skal vælge nyt byråd i november 2013. Det besluttede partiets medlemmer enstemmigt på et opstillingsmøde den 18. april. Den nye kandidat, der er uddannet pædagog og arbejder som familiekonsulent i den kommunale institution Familiehuset, kan godt […]

Enlig mor vil i byrådet for SF
Af Redaktion 21. april 2012

Charlotte Broman, der er enlig mor til tre, opstiller som nummer to på SFs liste, når borgerne i Randers skal vælge nyt byråd i november 2013. Det besluttede partiets medlemmer enstemmigt på et opstillingsmøde den 18. april.

Den nye kandidat, der er uddannet pædagog og arbejder som familiekonsulent i den kommunale institution Familiehuset, kan godt forstå, hvis nogle undrer sig over, hvordan hun som enlig mor og arbejdende kan finde tid til at sidde i byrådet.

Folk spørger mig tit, hvordan jeg kan finde tid og kræfter til at være politisk aktiv. Svaret er ganske enkelt, at jeg ikke kan la vær, siger Charlotte Broman.

Brænder for børn og unge
Den enlige mor brænder især for børn- og ungeområdet.

Jeg mener, at Randers Kommune skal sigte efter at blive Danmarks bedste kommune for børn og unge. Det er ambitiøst, men det er vi også nødt til at være, hvis vi vil skabe resultater.

Den lokale partiformand, Alice Mølbæk, glæder sig over valget af Charlotte Broman:

Med Charlotte som nummer to på listen har vi alle chancer for at skabe et super godt valgresultat. Faktisk har jeg svært ved at få hænderne ned, for jeg synes, vi med Kasper Fuhr Christensen og Charlotte Broman stiller med et fantastisk stærkt hold.

SFs medlemmer valgte i februar den 23-årige Kasper Fuhr Christensen, der i dag sidder i byrådet og for bordenden i Miljø- og teknikudvalget, som partiets spidskandidat.

Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget