Nyheder

Enhedslisten vil kende til ulovligheder

Frida Valbjørn Christensen, Enhedslisten, foreslår- som hun udtrykker det med egne ord – at byrådet pålægger borgmesteren / forvaltningen at fremlægge en opdateret oversigt over de af forvaltningen / borgmesteren kendte områder / sager, hvor Randers Kommune ikke lever op til lovgivning bredt forstået inklusive vejledninger for området. Oversigten skal fungere som åbent arbejdsdokument og […]

Enhedslisten vil kende til ulovligheder
Af Redaktion 4. april 2018

Frida Valbjørn Christensen, Enhedslisten, foreslår- som hun udtrykker det med egne ord – at byrådet pålægger borgmesteren / forvaltningen at fremlægge en opdateret oversigt over de af forvaltningen / borgmesteren kendte områder / sager, hvor Randers Kommune ikke lever op til lovgivning bredt forstået inklusive vejledninger for området.

Oversigten skal fungere som åbent arbejdsdokument og løbende opdateres så snart der registreres statusændringer, understreger byrådsmedlemmet.

Det foreslås, at oversigten udarbejdes / fremlægges hurtigst muligt og senest på første byrådsmøde efter byrådets sommerferieperiode 2018.

Baggrund
Byrådsmedlem Frida Valbjørn Christensen beskriver følgende som baggrund for hendes forslag:

Randers Kommune skal som udgangspunkt administreres lovligt og i sin praksis dermed leve op til gældende lovgivning bredt forstået inklusive vejledninger. I det omfang dette ikke sker, så må det forudsættes som en selvfølge, at oplysning herom tilgår en leder, og at lederen melder dette op i ledelsesstrukturen.

Det bør også være en selvfølge, at sådan information tilgår borgmesteren, og at borgmesteren fører en oversigt over sager / områder, hvor kommunen ikke lever op til lovgivning / vejledninger.

Det bør endvidere være en selvfølge, at oversigten ligger tilgængelig for kommunens politiske ledelse (byrådet) – og meget gerne være tilgængelig for offentligheden, så borgere og presse kan se oversigten, status og handleplan for arbejdet mod lovliggørelse / efterleven på de enkelte punkter.

På byrådsmødet 26. februar 2018 punkt 122 fremgik det fx af forvaltningens svar til et byrådsmedlems skriftligt stillede spørgsmål, at der i integrationsafdelingen ikke var afholdt de pligtige §50 undersøgelser.

Den slags må ikke forekomme – byrådets medlemmer skal orienteres af direktion / borgmester med det samme, et sådan forhold opstår.

Det er borgmesterens ansvar at lede kommunen på en måde, så alle byrådsmedlemmer på ethvert tidspunkt er orienteret, hvis kommunen ikke lever op til lovgivning og vejledninger på et område.

Og da borgmesteren under alle omstændigheder skal orienteres via kommandovejene om sådanne forhold, så vil forslaget om en løbende opdateret åben oversigt ikke være ekstraarbejde, men blot sikre at byrådet betjenes korrekt.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget