En livline i en svær tid

13. oktober 2009

Det er én af de vinkler, Vibeke Dahl giver i sit foredrag “En livline i en svær tid – et foredrag om kræft” Vibeke Dahl fortæller om sit spændende arbejde som forløbskoordinator på Randers Sundhedscenter, hvor hendes vigtigste opgave er at hjælpe kræftpatienter med at få styr på livet igen. Hvordan lever man videre med…

Det er én af de vinkler, Vibeke Dahl giver i sit foredrag “En livline i en svær tid – et foredrag om kræft”

Vibeke Dahl fortæller om sit spændende arbejde som forløbskoordinator på Randers Sundhedscenter, hvor hendes vigtigste opgave er at hjælpe kræftpatienter med at få styr på livet igen.

Hvordan lever man videre med en så alvorlig diagnose? Hvordan tackler man hverdagen og familielivet? Hvilke tilbud findes der i Randers Kommune til kræftpatienter og pårørende?

Vibeke Dahl er uddannet fysioterapeut og socialrådgiver. Som personlig forløbskoordinator hjælper hun kræftpatienter med alt fra praktiske spørgsmål f.eks. om arbejde og økonomi til mere personlige og psykologiske problemstillinger.

Foredraget henvender sig både til kræftpatienter, pårørende og andre interesserede.

Foredraget foregår på Randers Bibliotek tirsdag 27. oktober 2009. Billetter kan købes på forhånd på Hovedbiblioteket fra 13. oktober.