Nyheder
En ekstra dag med Cassiopeia
Det sker dagen efter, at den har haft danmarkspremiere i samme sal. Folketeatrets opsætning af Mød mig på Cassiopeia får en ekstra spilledag på Værket fredag d. 15. marts. Operetten har danmarkspremiere i Værkets Store Sal torsdag d. 14. marts, og kan nu også opleves om fredagen. Folketeatrets opsætning giver publikum muligheden for at opleve […]
Det sker dagen efter, at den har haft danmarkspremiere i samme sal.
Folketeatrets opsætning af Mød mig på Cassiopeia får en ekstra spilledag på Værket fredag d. 15. marts. Operetten har danmarkspremiere i Værkets Store Sal torsdag d. 14. marts, og kan nu også opleves om fredagen.
Folketeatrets opsætning giver publikum muligheden for at opleve et regulært stjernecast fremføre en moderne udgave af den folkekære film fra 50erne om den fortvivlede teaterkomponist, der reddes fra sin skriveblokade af den græske muse, Polyhymnia.
Den moderne opsætning er bearbejdet af de kyndige hænder på instruktør Kasper Wilton og teaterduoen Vase & Fuglsang. I rollen som musen Polyhymnia ses Amalie Dollerup fra TV2s Badehotellet, og resten af rollelisten rummer store, danske navne som Trine Gadeberg, Asger Reher og Lone Hertz.
* Mød mig på Cassiopeia er instrueret af Kasper Wilton. Medvirkende: Amalie Dollerup, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Kristoffer Sass og Karin Nordly-Holst m.fl.
* Læs også Se mere på Værkets hjemmeside – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.