Nyheder
Elrofonden støtter Havndal-Hallen
Forhistorien er, at varmeforbruget i Havndal-Hallen indikerede meget klart, at det gamle varmeanlæg fra henholdsvis 1979 og 1992 med utilstrækkelig nedkøling ikke levede op til nutidig standard. I den anledning besluttede bestyrelsen at få udarbejdet en Energirapport, som viste, at der ville være en betydelig årlig besparelse ved at udskifte varmeanlægget. Næste punkt var så […]
Forhistorien er, at varmeforbruget i Havndal-Hallen indikerede meget klart, at det gamle varmeanlæg fra henholdsvis 1979 og 1992 med utilstrækkelig nedkøling ikke levede op til nutidig standard.
I den anledning besluttede bestyrelsen at få udarbejdet en Energirapport, som viste, at der ville være en betydelig årlig besparelse ved at udskifte varmeanlægget.
Næste punkt var så finansiering af projektet. Det medførte en ansøgning til Elrofonden, som bevilgede finansiering af projektet. Uden Elrofondens støtte havde det ikke været muligt for Havndal-Hallen at gennemføre projektet, oplyser bestyrelsen.
“I Havndal-Hallens bestyrelse er vi meget glade for Elrofondens støtte i lokalsamfundet. Vi er informeret om, at Elrofonden har støttet Havndal Borgerforening med 70% af udgiften til nyt tag på Estraden,” slutter ordene fra Havndal.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.