Nyheder
Ekstra koncert på hotellet
I mere end 60 år har Bourbon Street Jazzband blandet sig i toppen af dansk jazz. Med sin stilsikre musik begejstrer orkestret stadigt et stort publikum, ja, man kommer i godt humør af deres musik, siges det. De unge Herning-drenge, der i 1956 dannede Bourbon Street Jazzband, drømte ikke om, at deres hobby skulle blive […]
I mere end 60 år har Bourbon Street Jazzband blandet sig i toppen af dansk jazz. Med sin stilsikre musik begejstrer orkestret stadigt et stort publikum, ja, man kommer i godt humør af deres musik, siges det.
De unge Herning-drenge, der i 1956 dannede Bourbon Street Jazzband, drømte ikke om, at deres hobby skulle blive en langtidsholdbar succes. Så holdbar, at orkestret i 2016 fejrede 60 års jubilæum.
Det er blevet til foreløbig 10 udgivelser samt rejser til festivaler i Europa, Amerika, Afrika og Asien. Den faste bastion har i mange år været Silkeborg, og orkestret var da også fødselshjælpere for Riverboat Jazzfestival, og har optrådt på denne hvert eneste år siden begyndelsen.
* Hotel Randers, Bourbon Street Jazband, torsdag 12. oktober kl. 19.00. Billetter købes og afhentes på Hotel Randers eller Cafe Mathisen, Torvegade 11, Randers. Arr. Hotel Randers og Randers Musikfond.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.