Nyheder

Eks-shubber åbner Randers Ugen

Randers Ugen 2018 finder sted i dagene den 10.-18. august og begynder med en weekend i musikkens tegn på Justesens Plæne ved Gudenå. Her kan du udover Hardinger Band blandt mange andre også opleve Hjalmer Larsen, Michael Learns To Rock og Lis Sørensen. Tre af medlemmerne fra Shu-bi-dua har sammen med to af landets bedste […]

Eks-shubber åbner Randers Ugen
Af Redaktion 11. april 2018

Randers Ugen 2018 finder sted i dagene den 10.-18. august og begynder med en weekend i musikkens tegn på Justesens Plæne ved Gudenå. Her kan du udover Hardinger Band blandt mange andre også opleve Hjalmer Larsen, Michael Learns To Rock og Lis Sørensen.

Tre af medlemmerne fra Shu-bi-dua har sammen med to af landets bedste musikere inden for de sidste to år skabt stor succes med at spille mere rockede udgaver af de gamle Shu-bi-dua-sange. Med Michael Hardinger og Jørgen Thorup i den vokale forgrund spiller Hardinger Band gamle Shu-bi-dua klassikere som “Vuffelivov”, “Hvalen Hvalborg” og “Stærk Tobak”.

“På Justesens Plæne er der plads til op mod 10.000 festugegæster. Og med Hardinger Band har vi fundet et stort folkeligt musiknavn, der kan skabe den helt rette stemning til Randers Ugens åbningskoncert. Det bliver uden tvivl årets folkefest,” siger eventchef Mette Bertelsen.

Bandet selv lover også en fest:

“Og som ved tidligere tiders Shu-bi-dua koncerter, er det helt i orden at medbringe kiks i lommen – så længe der bli’r sigtet efter benene, ” tilføjer Jørgen Thorup med henvisning til “Hvalen Hvalborg”.

Inden det storslåede Shu-bi-dua-show har Kim Larsens søn Hjalmer varmet publikum godt op til folkefesten.

Festen begynder fredag 10. august kl. 18.30, hvor første navn på scenen bliver et af 90’ernes største hjemlige rock-succeser “Nikolaj & Piloterne”.
Der er gratis entré til åbningskoncerten på Justesens Plæne.

Open Air-koncert lørdag den 11. august
Folkefesten fortsætter dagen efter, hvor Randers Ugens venner er klar med årets Open Air-koncert fra kl. 15 til 01. Her vil Lis Sørensen være den første artist på scenen.

Lørdagens næste store musiknavn har været i branchen næsten lige så længe. I år kan Michael Learns To Rock fejre deres 30 år jubilæum. De har gennem årene toppet hitlisterne i mere end 15 lande og solgt millioner af albums og singler – først og fremmest i Skandinavien og Asien.

Lørdagens Open Air-koncert slutter af med endnu en folkefest, når henholdsvis Sømændene og Johnny Madsen indtager den store scene ved Gudenå.

Randers Ugen 2018 finder sted i dagene den 10.-18. august.

* Billetsalget til Open Air-koncerten er i gang. En billet i forslag koster 250 kroner + gebyr og kan købes på www.randersfest.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Eventchef Mette Bertelsen: Plads til 10.000 på plænen. Foto: Ole Jakobsen

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget