Nyheder

Ekdahl spiller prisvindende album i fuld længde

Lisa Ekdahl strøg ind i skandinavisk stjernestatus som bare 23-årig med debutpladen Lisa Ekdahl, der vandt tre svenske Grammyer og har solgt over 800.000 eksemplarer i Sverige, og hvor nummeret Vem Vet også susede til tops på danske hitlister. Siden gennembruddet i 1994 har Lisa Ekdahl sat ord og lyd på den særlige skandinaviske skrøbelighed […]

Ekdahl spiller prisvindende album i fuld længde
Af Redaktion 3. december 2018

Lisa Ekdahl strøg ind i skandinavisk stjernestatus som bare 23-årig med debutpladen Lisa Ekdahl, der vandt tre svenske Grammyer og har solgt over 800.000 eksemplarer i Sverige, og hvor nummeret Vem Vet også susede til tops på danske hitlister.

Siden gennembruddet i 1994 har Lisa Ekdahl sat ord og lyd på den særlige skandinaviske skrøbelighed og styrke og flot repræsenteret den svenske visetradition, men derudover brillerer hun også i jazz, folk-pop og bossanova også på engelsk, som vi herhjemme blandt andet oplevede det i den smukke duet med Lars H.U.G, Backwards fra 1996.

Hun har indtaget scener verden over og stort set hver gang hun har krydset Øresund og tryllebundet publikum med sin charmerende og smukke stemme i Danmark, har det været for udsolgte sale. Nu markerer sangerinden så 25-års jubilæet for debutalbummet med en koncert på Værket i Randers 9. maj næste år og en koncert i Koncertsalen i København d. 8. maj.

Debutalbummet spilles i sin fulde længde med et forrygende liveband, hvorefter Lisa Ekdahl binder karrierens start sammen med nutiden og de spritnye sange fra sit seneste albumudspil novembers engelsksprogede More of the Good ved hjælp af et gammelt lykkehjul.

* Lisa Ekdahl besøger Værket 9. maj 2019. Billetsalget til Lisa Ekdahl starter onsdag d. 5. december kl. 10.00.’

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget