Nyheder
Dreng kørte over 130 km/t på motorvejen
* En 16-årig dreng førte søndag kl. 14.30 en personbil ad Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved Randers SV, da han, ved Sdr. Borup i 110 km/t zonen, lavede en overhaling med en hastighed på ikke under 130 km/t. Under overhalingen kom køretøjet i slinger og kørte galt. Den 16-åriges køretøj ramte og ødelagde autoværnet […]
* En 16-årig dreng førte søndag kl. 14.30 en personbil ad Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved Randers SV, da han, ved Sdr. Borup i 110 km/t zonen, lavede en overhaling med en hastighed på ikke under 130 km/t.
Under overhalingen kom køretøjet i slinger og kørte galt. Den 16-åriges køretøj ramte og ødelagde autoværnet over en strækning på ca. 100 meter.
Køretøjet rullede herefter rundt på taget og skred ind i nødsporet.
Kortvarigt var der ild i køretøjet, som blev slukket af vidner til uheldet.
Den 16-årige blev tilset, men var uskadt. Han blev til gengæld sigtet for kørsel uden førerret, for ikke at have tegnet forsikring og for at have kørt i en uindregistreret bil.
—
Autocamper ramte et træ
* En 63-årig kørte i aftes kl. 21.29 ad Svejstrupvej i Randers NV i nordøstlig retning, da taget på køretøjet, en autocamper, ramte et træ, hvorved køretøjet blev revet ud i siden af vejen og forulykkede i et træ. Ulykken skete med lav hastighed. Der skete ingen personskade.
—
Spirituskørsel
* En 31-årig mand kørte søndag kl. 20.15 en personbil ad Langvangen i Randers selv om han havde indtaget alkohol. Den 31-årige blev sigtet for spirituskørsel.
—
Narkokørsel
* En 24-årig mand førte søndag først på aftenen en personbil ad Klostergade i Randers selv om han var påvirket af kokain. Den 24-årige blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk