Nyheder

Dommeren: Svært at koncentrere sig

Den 48-årige tiltalte mand fra Randers godkendte ifølge anklageren bl.a. nye medlemmer, og gav sin mening til kende. Selv mener tiltalte, at hans rolle som co-administrator stort set kun var på det teoretiske plan. Det ottende retsmøde blev en meget teknisk gennemgang af chatbeskeder mellem den tiltalte og andre pædofile på det pædofile netværk The […]

Dommeren: Svært at koncentrere sig
Af Redaktion 1. december 2015

Den 48-årige tiltalte mand fra Randers godkendte ifølge anklageren bl.a. nye medlemmer, og gav sin mening til kende. Selv mener tiltalte, at hans rolle som co-administrator stort set kun var på det teoretiske plan.

Det ottende retsmøde blev en meget teknisk gennemgang af chatbeskeder mellem den tiltalte og andre pædofile på det pædofile netværk The Love Zone.

Tekniske detaljer stoppede retsmødet
Anklageren havde omkring 300 sider med chatbeskeder til rådighed. Det blev så teknisk, at dommer Rikke Holler på et tidspunkt afbrød mødet, fordi det var svært at koncentrere sig så intenst.

“Ja, det er tungt stof og kræver, at vi holder tungen lige i munden,” erkendte anklageren.

Ifølge anklageskriftet pressede den tiltalte de pædofile medlemmer til at lave nyt materiale ved at begå overgreb mod børn. Han erkender at, at have været co-administrator, men fastholder, at han ikke har spillet den ledende rolle, som anklageren forsøger at give et billede af.

Tiltalen lyder på, at han har medvirket til at skabe tekniske rammer for udbredelse af børnepornografisk materiale.

Erkendte at have spillet en rolle
Der opstod en diskussion mellem anklageren og forsvarer Søren Salomonsen om hvorvidt, den tiltalte har erkendt sin rolle. Den tiltalte erkendte dog, at have haft en ledende rolle i enkelte konkrete tilfælde.

“Jeg har jo ikke bestridt, at have arbejdet sporadisk. Men en statistik fortæller jo også, at jeg er langt nede på listen,” sagde den tiltalte.

I en af de utallige chatbeskeder forklarer han, hvordan en anden deltager altid skal orientere den australske hovedadministrator “Skee” samt ham selv, “Landlord”, om nye tiltag.

“Det er meget simpelt. Du sender en cc på dine beskeder til os, som man vil gøre i ethvert firma,” lød beskeden.

“Betragter du The Love Zone som et firma,” ville anklageren vide.

“Nej, det er bare et eksempel. Men der var mange mennesker involveret, og der var jo brug for en vis styr på folk,” svarede den tiltalte.

Det var også den tiltalte, som forslog en særlig sektion på The Love Zone for børneporno for småbørn på højst fire år.

“Hvorfor skulle vi rode siden til med flere kategorier end piger og drenge? Så skal vi jo også have alt det nonsens med dem, som ikke kan tåle at se babyer og småbørn. Så ser jeg hellere selv en advarsel mod billeder med kussehår og bryster, men jeg dør ikke af at se det,” skriver den tiltalte til de øvrige på nettet.

Vidneforklaring fra Australien
Sagen fortsætter onsdag, hvor der skal foretages vidneforklaring fra Australien. Vidnet har også spillet en væsentlig rolle, og er allerede idømt 35 års fængsel i Australien.

* Retssagen fortsætter onsdag den 2. december.

* RANDERSiDAG.dk skrev også:

* 48-ÅRIG TILTALT I OMFATTENDE PÆDOFILISAG – klik og læs.
* DEN STORE PÆDOFILISAG ER I GANG – klik og læs.
* FAMILIEFAR CENTRUM I LED PÆDOFILISAG – klik og læs.
* RETSSAGER KAN OVERVÆRES AF ALLE – klik og læs.
* DAGENS RETSMØDE OM AT PLANLÆGGE AT KØBE ET SPÆDBARN TIL SEX – klik og læs.
* TILTALTE: VILLE IKKE KØBE SPÆDBARN TIL SEX – klik og læs.
* DØRENE MÅTTE LUKKES UNDER VIDEOAFSPILNING – klik og læs.
* NYT MATERIALE I PÆDOFILISAGEN – klik og læs.
* JEG KAN GODT LIDE BØRN – klik og læs.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget