Nyheder

Dit juletræ er en lodseddel

Når den sidste salme er sunget og den sidste pakke åbnet, melder problemet sig med bortskaffelse af årets juletræ. På Randers Havn kommer træerne atter til ære og nytte som faskiner langs Randers Fjord. Faskiner er sammenbundtede grantræer, som er med til at holde brinkerne på plads og mindske vandets tilbageslag hele vejen ud gennem […]

Dit juletræ er en lodseddel
Af Redaktion 14. december 2014

Når den sidste salme er sunget og den sidste pakke åbnet, melder problemet sig med bortskaffelse af årets juletræ. På Randers Havn kommer træerne atter til ære og nytte som faskiner langs Randers Fjord.

Faskiner er sammenbundtede grantræer, som er med til at holde brinkerne på plads og mindske vandets tilbageslag hele vejen ud gennem Randers Fjord. Og det er her, de brugte juletræer kan komme til sin ret, og med et forbrug af cirka 4000 faskiner årligt, til vedligeholdelse af fjordstrækningen på 27 km, er der stort behov for træer.

Flotte præmier
Hvis træet afleveres på Randers Havns afleveringsplads på hjørnet af Fjordgade og Toldbodgade vil det igen i år blive belønnet med en lodseddel, og blandt alle lodsedler vil der blive trukket lod om:

1. En picnictur på fjorden for 8-10 personer med Veteranskibet Lillebjørn
2. Spisning i Restaurant Pakhuset for 4 personer
3. Købmandskurv med diverse varer.

Vinderne af præmierne offentliggøres på www.randershavn.dk fredag den 14. februar 2015

Det vil være muligt at aflevere dit brugte juletræ fra lørdag den 27. december 2014 til lørdag den 31. januar 2015.

* Randers Havns afleveringsplads findes på hjørnet af Toldbodgade og Fjordgade. Pladsen er åben alle ugens dage. Se efter skiltet ved indgangen til pladsen. Genbrugsstationerne i Randers, Langå, Øster Tørslev og Asferg holder åben mandag til fredag kl. 10.00-18.00, og lørdag fra kl. 10.00-16.00.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget