Nyheder
Det var en kanon fest i Doktorparken
Og uanset hvad, så virker det, som om Muddi ejer parken. Dagens højdepunkt for store og ikke mindst de små, der hoppede og dansede og sang med på alle de Muddi-sange, som de kender så godt. Muddi ramte scenen midt på dagen, og så gik publikum amok, efter at de først havde hygget sig med […]
Og uanset hvad, så virker det, som om Muddi ejer parken. Dagens højdepunkt for store og ikke mindst de små, der hoppede og dansede og sang med på alle de Muddi-sange, som de kender så godt.
Muddi ramte scenen midt på dagen, og så gik publikum amok, efter at de først havde hygget sig med karate- og gymnastikopvisning samt musik fra Christian & Ko, og bagefter underholdt Randers Realskoles orkester, mens Tina Lund gav rundvisning i parken og fortalte historier for de, der ikke var optaget af at ride på heste, blive kørt i ponyvogn, få malet ansigt, blive tatoveret, bage snobrød eller hygge sig i teltet hos Lions Club, hvor der var fritter og pølser i den ene ende og kaffe, kage og slush ice i den anden.
Doktorparkens årsfest er blevet en tradition, og uden at nogen har overblik over det, så var publikumstallet nok det højeste endnu. Småfolk og godtfolk, som nød underholdningen og hyggede sig i parken i det flotte vejr.
Renoveringen af parken for få år siden med nyt fuglehus og nye legepladser har båret frugt, og Randers kommune har nu igen et paranlæg, der er et besøg værd. Også selv om det ikke er på en festdag af samme dimensioner som i dag.
* Se BILLEDGALLERI – klik her.
Af Kurt Helge
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Doktorparkens årsfest er blevet en tradition, og uden at nogen har overblik over det, så var publikumstallet nok det højeste endnu. Småfolk og godtfolk, som nød underholdningen og hyggede sig i parken i det flotte vejr. Foto: Kurt Helge