Nyheder
Det kan kun blive bedre
Er det ok at sætte plastictagsten på bevaringsværdige huse? Hvad med ens færdigproducerede udestuer? Og hvad med svenske træhuse i parcelhuskvarterer fra 60erne? Nej, det synes vi ikke! Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune mener, at vi er nødt til at være mere bevidste om, hvordan vi sikrer kommunens bevaringsværdige bygninger. Gang på […]
Er det ok at sætte plastictagsten på bevaringsværdige huse? Hvad med ens færdigproducerede udestuer? Og hvad med svenske træhuse i parcelhuskvarterer fra 60erne?
Nej, det synes vi ikke!
Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune mener, at vi er nødt til at være mere bevidste om, hvordan vi sikrer kommunens bevaringsværdige bygninger. Gang på gang oplever vi at der gives dispensation i forhold til vedtagne lokalplaner.
Vore nuværende kommunalpolitikere er ikke faste nok i kødet, når der søges om dispensation til ændringer på bevaringsværdige bygninger.
Lokalplanerne er jo ikke det papir værd, de er skrevet på, hvis politikerne gang på gang dispenserer fra planerne. Det underminerer formålet skaber usikkerhed hos borgerne om, hvad man må og ikke må i forhold til den aktuelle lokalplan.
Vi opfordrer til, at dispensationer til bevaringsværdige bygninger kun gives, såfremt de ønskede ændringer fastholder, eller endnu bedre øger bygningens bevaringsværdi.
Det skal vi, fordi bevaringsværdige bygninger kan være med til at sikre øget tilflytning, flere turister, højere priser på ejendommene i hele byen. Det viser en undersøgelsen: Vores Fælles skatkammer Bygningsarven er penge værd af Realdania.
Det vil være rart at vide, før vi sætter vores kryds, hvad kandidaterne mener?
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.