Nyheder
Der er hjælp at hente efter ægtefællens død
Enker og enkemænd er inviteret til torsdag den 26. november kl. 13.00-16.00, hvor det vil være muligt at høre mere om, hvilke aktiviteter man som ældre kan deltage i i Randers Kommune. Der er mange tilbud i de allerede etablerede foreninger og klubber, men aktivitetsmedarbejderne har også nogle ideer til, hvordan de kan være med […]
Enker og enkemænd er inviteret til torsdag den 26. november kl. 13.00-16.00, hvor det vil være muligt at høre mere om, hvilke aktiviteter man som ældre kan deltage i i Randers Kommune.
Der er mange tilbud i de allerede etablerede foreninger og klubber, men aktivitetsmedarbejderne har også nogle ideer til, hvordan de kan være med til at formidle, at 3-4 borgere mødes om fælles interesser.
Det er aktivitetsmedarbejder Anne Scamuzzi og Inge Schultz-Knudsen, der står for arrangementet, hvortil der er tilmelding på tlf. 20 47 64 73.
Borgere over 60 år, som har mistet ægtefælle indenfor de seneste par år, har fået en personlig invitation, men arrangementet er også et tilbud til dem, der har mistet ægtefælle eller samlever for flere år siden, og som kunne tænke sig at få hjælp til at finde ind i nogle aktiviteter eller fællesskaber med andre.
Arrangementet holdes i Underværket, hvor også sognepræst Flemming Kloster-Poulsen vil tale ud fra overskriften Livtag med tilværelsen på godt og ondt.
“Måske er der nogle, der har et overskud, som de gerne vil gøre brug af, og derfor har vi også inviteret et par besøgsvenner fra Ældre Sagen,” siger Inge Schultz-Knudsen.
Man er meget velkommen til arrangementet, hvis man gerne vil høre mere om mulighederne for at blive frivillig og hjælpe andre, men også meget gerne, hvis man synes tiden er blevet lidt lang, og man derfor har brug for at finde ind i nye netværk.
Mulighederne er mange: Mandeklub, kortspil, strik til et godt formål, læseklub, let motion, gåture eller søndagskaffe osv.
* Til arrangementet vil det derfor være muligt at blive skrevet op på nogle interesse-sedler. Kom også gerne med egne ideer til, hvad fritiden kan bruges til i samvær med andre. Der serveres kaffe mod et beskedent beløb.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.