Nyheder

Den lokale speedway klub vil inspirere unge talenter

Fladbro kommer til at danne rammerne om Europamesterskabet for juniorkørere i 250cc klassen. Det er blot anden gang, at klubben lægger bane til et internationalt løb. Vi er en af de mindre klubber, som ikke er med på det højeste niveau i Speedway, men vi har meget fokus på at udvikle talenter, fortæller Keld Hagen, […]

Den lokale speedway klub vil inspirere unge talenter
Af Redaktion 6. juni 2018

Fladbro kommer til at danne rammerne om Europamesterskabet for juniorkørere i 250cc klassen. Det er blot anden gang, at klubben lægger bane til et internationalt løb.

Vi er en af de mindre klubber, som ikke er med på det højeste niveau i Speedway, men vi har meget fokus på at udvikle talenter, fortæller Keld Hagen, formand for Kronjyllands Speedway Club.

Kronjyllands Speedway Club vil gerne vise både unge i og udenfor klubben, hvad sporten kan. Selv om ingen juniorkørere fra klubben deltager, tror formand Keld Hagen, at stævnet er med til at sikre den fortsatte udvikling af talenter i klubben.

Tidligere speedwayverdensmester og ungdomstræner ved Team Danmark og Danmarks Motor Union, Erik Gundersen anerkender Kronjyllands Speedway Clubs indsats:

Det er stort at påtage sig rollen som arrangør af Europamesterskabet for juniorkørere. At stå for et arrangement af den kaliber er nok det største i klubbens historie. Det viser et flot engagement fra klubbens frivillige.

* Semifinalerne bliver kørt om lørdagen den 9. juni kl. 14 og kl. 17, mens finalen starter kl. 14 om søndagen den 10. juni. Desuden afholder klubben åbent hus den 16. juni kl. 12-14 for alle med lyst til at prøve kræfter med speedway. Arrangementet er støttet af Randers Kommunes eventsekretariat.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget