Nyheder
Demente er i gode hænder
Klokken 21.30 samme aften kunne eftersøgningen afblæses. Kvinden var heldigvis fundet i god behold. I medierne kan der jævnligt læses om demente borgere, som er forsvundet, og politiet bruger mange ressourcer på at finde dem igen. I Randers findes et enkelt eksempel på, at en dement er forsvundet og ikke er blevet fundet i rette […]
Klokken 21.30 samme aften kunne eftersøgningen afblæses. Kvinden var heldigvis fundet i god behold.
I medierne kan der jævnligt læses om demente borgere, som er forsvundet, og politiet bruger mange ressourcer på at finde dem igen.
I Randers findes et enkelt eksempel på, at en dement er forsvundet og ikke er blevet fundet i rette tid. Det var i 2006, hvor en 86-årig dement mand forlod ‘Kollektivhuset’ og blev påkørt og dræbt af et tog. Dengang blev det fastslået, at personalet ikke kunne bebrejdes noget, og datteren udtalte i den anledning, at det var hendes fars sygdom, som var årsag til den tragiske begivenhed.
Centerleder for Kollektivhuset i Randers, Helle Dreisig, forklarer til netavisen RANDERSiDAG.dk, at der altid er en risiko forbundet med, at demente borgere kan gå ud.
“Vi må ikke låse eller på anden vis forhindre myndige demente borgere i at gå ud,” siger hun.
“I det konkrete tilfælde fra i mandags, var det ikke en borger, som får hjælp fra hjemmeplejen eller ansatte her i huset, og derfor kender jeg ikke sagen i detaljer,” understreger Helle Dreisig.
Vurdering om støtte efter hændelsen
Der bliver dog på baggrund af sagen overvejet, hvorvidt den vedkommende borger nu skal have et kommunalt tilbud om støtte fremadrettet.
“I vores demensafsnit har vi borgere, som er så demente, at en GPS som hjælpemiddel er en mulighed. Det betyder, at når de bevæger sig en bestemt afstand fra hjemmet, så bliver der givet besked til en mobiltelefon, som bæres af personalet,” forklarer centerlederen.
Modsat kan det at bruge GPS betragtes som frihedsberøvelse af myndige personer. Derfor skal borgeren give tilsagn/samtykke, ellers skal der søges om lov til magtanvendelsen.
“Det optimale vil være at tage en samtale med de pårørende om ‘værgemål’. Dermed har vi overholdt lovgivningen,” siger Helle Dreisig.
Det skyldes ifølge Helle Dreisig, at der kan være nogle gråzoner i forhold til hjemmel i lovgivningen. Der skal altid foreligge en form for accept, og derfor er det altid formålstjenligt at søge et værgemål, så der altid er en rask pårørende, som kan tage beslutninger på den dementes vegne. Dermed er det juridiske i orden.
Lovgivningen er, at det er muligt at søge et del-værgemål. Det betyder, at et værgemål kan begrænse sig til f.eks. det økonomiske eller andre personlige forhold.
“Så på den led kan en person godt umyndiggøre f.eks. sin far på et begrænset område med henblik på at varetage den demente pårørendes interesser og behov,” forklarer Helle Dreisig.
Fint med dagligdag uden tvang
“Når vi har et dement menneske, som ikke kan orientere sig, så er det vores opgave at fjerne det fokus, som giver pågældende lyst til at gå ud. Vi forsøger hele tiden at gøre tilværelsen så tryg som mulig for både de demente og for de pårørende,” påpeger Helle Dreisig.
Hvis en dement frabeder sig en GPS, så er der en lovgivning, der begrænser, hvad et personale må påtvinge borgeren.
“Det menneskesyn har jeg det godt med. Det er helt fint, at vi ikke med tvang kan fratage demente borgere noget, som de måske elskede, da de var raske. For eksempel at gå en tur,” pointerer Helle Dreisig, som lægger vægt på at tilgodese de demente borgeres frihed.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.