Nyheder

Debatmøde om Danmarks fremtid i EU’s bankunion

“Det virker måske lidt teknisk og kedeligt, men det er faktisk en enormt vidgående beslutning, som politikerne forsøger at snige igennem uden nogen form for folkelig debat,” siger Michael Rützou, Folkebevægelsen mod EU i Randers. “Det kan få meget stor betydning for helt almindelige danskere, da vi ikke ved, i hvilket omfang låne- og kreditmarkedet […]

Debatmøde om Danmarks fremtid i EU’s bankunion
Af Redaktion 23. april 2018

“Det virker måske lidt teknisk og kedeligt, men det er faktisk en enormt vidgående beslutning, som politikerne forsøger at snige igennem uden nogen form for folkelig debat,” siger Michael Rützou, Folkebevægelsen mod EU i Randers.

“Det kan få meget stor betydning for helt almindelige danskere, da vi ikke ved, i hvilket omfang låne- og kreditmarkedet bliver harmoniseret med EU. Bl.a. kan det ændre på hele boligmarkedet i Danmark, hvis ikke vores unikke danske realkreditsystem overlever Bankunionen.”

Oplægsholderne på debatmødet kommer også ind på EU’s kapitalmarkedsunion, der er i støbeskeen lige nu.

“EU ønsker at skaffe mere risikovillig lånekapital til virksomheder. Det skal bl.a. ske ved at tillade den samme type yderst risikable værdipapirer, som udløste det amerikanske finanskollaps i 2008. Og spørgsmålet er om det financielle marked ikke er usikkert nok i forvejen,” påpeger Michael Rützou, Folkebevægelsen mod EU i Randers.

Det er Christian Kjølhede, Europabevægelsen, opstillet til EU-parlamentet for Radikale Venstre og Thorkil Sohn, Cand.jur og revisor, Folkebevægelsen mod EU, der går i klinch med hinanden om Bankunionens betydning.

* Mødet foregår i 3F Randers lokaler på Tronholmen 9 tirsdag 24. april kl. 19-21.30 alle er velkomne.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget