Nyheder

De vil hjælpe tidligere udsendte soldater

Foreningen hedder Battlemind To Peacemind, og er stiftet af de to ildsjæle, Malene Andersen og Luan Haskaj, som begge er ansatte i socialpsykiatrien i Randers. Luan Haskaj er kosovoalbaner fra Kosovo, og har boet i Danmark siden 1991. Siden 1999 har han været tilknyttet socialpsykiatrien, og senere er han kommet hos borgere med etnisk baggrund […]

De vil hjælpe tidligere udsendte soldater
Af Redaktion 7. august 2016

Foreningen hedder Battlemind To Peacemind, og er stiftet af de to ildsjæle, Malene Andersen og Luan Haskaj, som begge er ansatte i socialpsykiatrien i Randers.

Luan Haskaj er kosovoalbaner fra Kosovo, og har boet i Danmark siden 1991. Siden 1999 har han været tilknyttet socialpsykiatrien, og senere er han kommet hos borgere med etnisk baggrund og som krigsofre har fået diagnosen PTSD (posttraumatisk stresssyndrom, red.)

Igennem mit liv har jeg mødt krigsofre og krigsveteraner, som har været i krigszoner. Det er ikke alene danske soldater, men også albanske, beretter Luan Haskaj.

Derigennem opstod ønsket om at starte et projekt, fordi jeg gerne ville give noget, og støtte de hjemvendte soldater, tilføjer han.

Malene Andersen arbejder primært inden for området med udviklingsforstyrrede og psykisk syge og har en meget stor interesse for, og erfaring med hvordan, et traume har indvirkning på kroppen, og de underliggende traumer hos psykisk syge og udviklingsforstyrrede. Samtidig har de begge en generel interesse indenfor traumer, og hvordan det lagres i kroppen.

Aktuel sag gør det mere aktuelt
I øjeblikket findes der ikke noget tilbud til krigsveteraner i Randers Kommune, og derfor er deres fokuspunkt tidligere udsendte soldater. Det er blevet aktuelt på grund af den tragiske drabssag fra Uggelhuse, hvor krigsveteranen Lars Kragh slog sine forældre ihjel. Spørgsmålet er, om foreningen kunne have hjulpet den drabssigtede Lars Kragh fra Uggelhuse.

Malene Andersen forklarer, at sådan kan det i virkeligheden gå med alle ubehandlede traumer. Jo mere, traumerne får lov til at hvile i kroppen, og ikke bliver behandlet, jo flere symptomer kan der udvikles, og kan til sidst eskalere.

Luan Haskaj vil ikke afvise, at de kunne have gjort en forskel, hvis foreningen var kommet i gang på et tidligere tidspunkt, og havde fået Lars Kragh ind til samtaler.

Pas på med at stemple folk sindssyge
Malene Andersen påpeger, at man skal passe på med at stemple mennesker med PTSD som sindssyge og tikkende bomber. Hun henviser til et læserbrev, som en anden krigsveteran Rasmus Thomsen skrev til netavisen RANDERSiDAG.dk, hvori han pointerer, at det ikke gør én til psykopat, at man er ramt af PTSD.

* Læserbrev: Flagdag, medaljer, kaffe og kage er ikke nok – klik.

Hun er også enig med Rasmus Thomsens vurdering i, at flagdag, medaljer, kaffe og kage er ikke nok. Der skal andre tilbud til.

Også Luan Haskaj er enig.

Man behøver ikke at være sindssyg forbi man lider af PTSD. Dog kan symptomerne udvikle sig så kraftigt, at man kan miste virkelighedssansen. Flashbacks kan være så voldsomme, at man kan se, høre og lugte noget, som ikke er der, konstaterer han, og understreger samtidig, at de ikke kan forudse, om en person er farlig, men kan godt nogle gange have en fornemmelse.

Kan man screene folk, inden de tager af sted og dermed reducere antallet af tragiske hændelser?

Screening foregår allerede i dag, men hvem der udvikler PTSD afhænger af den medfødte robusthed og af den opvækst vi har fået. Og måske har vi nogle unge mennesker, hvor fundamentet ikke er særlig stærkt, og melder sig til militæret for at vise, at de har hår på brystet. Sådanne personer kan muligvis sorteres fra, men der er mange faktorer, som spiller ind, slår Luan Haskaj fast.

Og det er vidt forskelligt hvordan det enkelte individ reagerer på det samme traume, supplerer Malene Andersen.

Udsendte lever i et højenergifelt
Når soldater udsendes til verdens brændpunkter, er de i konstant alarmberedskab. De skal hele tiden være beredt, altid være på vagt for fjendtlige soldater, vejsidebomber eller fjendtlige angreb. Det er et højenergifelt, soldaterne lever i, understreger Malene Andersen.

Når de kommer hjem, kan det virke som en subkultur, hvor det væsentligste er, om der skal spises flæskesteg eller koteletter til aftensmaden, og derfor kan det være svært at selvregulere sig selv igen til et normalt liv, forklarer hun.

Det handler om viden
Et af formålene med foreningen er, at udbrede viden om traumernes betydning for det enkelte individ.

PTSD er omkranset af tabu, og derfor er information og åbenhed omkring det meget vigtigt.

Den psykiske sårbarhed er utrolig svær at forholde sig til, hvorimod et brækket ben kan man se, hvad er. Men de psykiske belastninger er svære at få øje på, mener Luan Haskaj.

På sigt skal målgruppen udvides med andre mennesker, som har PTSD. Det kan være togførere, politifolk og lignende, som har haft traumatiserende oplevelser.

Foreningen er et supplement
Vi er et supplement til det eksisterende som findes i psykiatrien, og som fungerer godt i forvejen. Vi er ikke psykiatere, men i kraft af vores erfaringer spørger vi os selv, om der er fokus nok på traumets betydning, og derved kommer til at symptombehandle, fortæller Malene Andersen.

Foreningen har et ønske om med tiden at kunne oprette en telefonrådgivning. Her vil pårørende, naboer eller venner til en krigsveteran kunne henvende sig, hvis de føler, at noget er galt.

Hvis ikke vi kan hjælpe, kan vi i hvert fald henvise til, hvor der er hjælp at hente. Vi kender jo mange instanser indenfor psykiatrien, bemærker Luan Haskaj.

* Battlemind to Peacemind på Facebook – klik her.

Begge understreger, at de ikke er uddannet terapeuter, men har gjort store erfaringer, både personligt, men også igennem deres arbejde i socialpsykiatrien om hvordan traumer lagres i kroppen.

I spørgsmålet om helbredelse af PTSD, er foreningen fortaler for en amerikansk udviklet metode, Somatic Experiencing (SE-terapi, red). Metoden består i, at genskabe balance i kroppen og løsne op for den spænding og energi, som har ophobet sig, og kommer til udtryk i form af forskellige symptomer og smerter, som f.eks. stress, angst, træthed og migræne mv.

Begge initiativtagere planlægger at dygtiggøre sig selv, og blive uddannet i SE-terapi.

Jeg er overbevist om, at der kan løsnes op, siger Luan Haskaj, og Malene Andersen supplerer:

Du kan i hvert fald lære at leve, i stedet for at overleve.

* Gruppeforløbet strækker sig over 12 uger, hver tirsdag fra klokken 16.00-18.00. Efter tre måneder foregår der en opfølgning for at se, om indsatsen har hjulpet den enkelte.
* Første gang finder sted den 6. september, i Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej 3 i Randers.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk

Luan Haskaj og Malene Andersen er initiativtagerne til projektet. Foto: RANDERSiDAG.dk

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget