Nyheder
Dansk Folkepartis a-kasse prut
Regeringen og Dansk Folkeparti er nu blevet enige om, at det såkaldte opholdskrav for a-kasse medlemmer, der søger arbejdsløshedsdagpenge, lempes til nu kun 5 år indenfor de seneste 12 år fra 01.01.2019. Det er da et skridt i den rigtige retning. Men hvorfor skal et a-kasse medlem egentligt ikke bare opfylde de almindelige betingelser for […]
Regeringen og Dansk Folkeparti er nu blevet enige om, at det såkaldte opholdskrav for a-kasse medlemmer, der søger arbejdsløshedsdagpenge, lempes til nu kun 5 år indenfor de seneste 12 år fra 01.01.2019. Det er da et skridt i den rigtige retning.
Men hvorfor skal et a-kasse medlem egentligt ikke bare opfylde de almindelige betingelser for dagpenge? Hvorfor skal a-kasserne nu til også, at undersøge, hvor et medlem har opholdt sig de sidste 12 år? Og vil det overhovedet være muligt, at andre EØS lande kan/vil oplyse herom, så langt tilbage? Og hvis ikke, så havner aben hos medlemmet selv! Det er noget rod.
I KD mener vi, at i bund og grund hører opholdskravet overhovedet slet ikke hjemme i a-kasse systemet, men det er sikkert kun blevet indført, fordi Dansk Folkeparti (DF) har slået en a-kasse prut ved nogle forhandlinger med regeringen. Og den prut lugter, for aldrig før har der i det over 100 årige danske a-kasse system, været indført en så
tåbelig, og administrativ tung regel.
Jeg har set meget i mine 35 års ansættelse i a-kasse systemet, men den her nye regel lugter dog langt væk af, at politikerne ikke går af vejen
for, at føre udlændingepolitikken ind på a-kasse området. Hvad mon bliver det næste? Jeg tvivler stærkt på, at EU domstolen, vil sanktionere opholdskravet.
I KD ser vi gerne opholdskravet afskaffet, og kommer KD i Folketinget ved næste valg, vil vi arbejde på at få det afskaffet eller ændret, og vi har noteret os med tilfredshed, at der er flere partier i Folketinget, der ligeledes vil have det afskaffet eller markant ændret. I KD bidrager vi gerne hertil, og vi har noteret os, at for regeringens forslag stemte 53 og imod 52 folketingsmedlemmer!
I KD mener vi, at overfor medlemmer af a-kasserne, der har ophold udenfor Danmark/EØS landene i en årrække, at dagpengeretten ikke kun skal komme an på, om man bare har haft ophold (adresse) her i DK/EØS land i x antal år. Men vi mener, at det mere skal komme an på, om medlemmet har haft beskæftigelse her i DK i x antal år. Det ville der dog være langt mere fornuft i, og være forståelse for, fordi man så netop har bidraget til det danske samfund sådan, som det netop er ønsket i forarbejderne til loven. Mon ikke også EU domstolen, vil finde
en sådan løsning mere acceptabel, da al velfærd jo skal finansieres.
Vi foreslår i KD, at i de situationer hvor et medlem ikke kan opfylde opholdskravet, da skal medlemmet i stedet for, i 2019, kunne opfylde opholdskravet på 5 år indenfor 12 år med fx 2½ års dansk fuldtids arbejde, i 2020 (6 år/12 år) med 3 års dansk fuldtids arbejde og i 2021 (7 år/12 år) med 3½ års dansk fuldtids arbejde.
Det ville betyde, at medlemmerne har bidraget til samfundet hvorimod kun et opholdskrav ikke sikrer nogen bidrag til samfundet, da man under et opholdskrav, kan have fået diverse offentlige ydelser. Endvidere mener vi i KD at medlemmet kun skulle opfylde opholdskravet/beskæftigelseskravet én gang.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.