Nyheder
Dagpleje i hallen
I Randers kommune er der ansat flere nye dagplejere indenfor det sidste år, og der er nu i alt 18 kommunale dagplejere i Langå, Thorup, Værum, Jebjerg og Væth. Flere og flere forældre får øjnene op for kvaliteten i dagplejen, og efterspørgslen på dagplejere stiger. “Som modpol til institutionerne, som bliver større og større, forbliver […]
I Randers kommune er der ansat flere nye dagplejere indenfor det sidste år, og der er nu i alt 18 kommunale dagplejere i Langå, Thorup, Værum, Jebjerg og Væth.
Flere og flere forældre får øjnene op for kvaliteten i dagplejen, og efterspørgslen på dagplejere stiger.
“Som modpol til institutionerne, som bliver større og større, forbliver dagplejen den lille trygge og overskuelige børnegruppe. For barnet betyder det tryghed og nærvær i et hjemligt miljø med en engageret voksen, hvor barnet kan trives og udvikles og hvor der er mulighed for af forme dagen efter barnets behov,.” lyder det fra dagplejer, Ruth Jørgensen, Randers SV, og tilføjer:
“Viden og erfaring deles imellem dagplejerne når de mødes i legestuegrupperne og giver samlet et højt niveau af faglighed”.
I år er dagplejedagens tema Sang og musik. I Langå hallen bliver opsat musikvægge som de 0-3-årige kan lave lyde på. Der er et kæmpe trommesæt af spande i forskellige størrelser, der bliver lavet områder med rasle-æg, og med sange, rim og remser og udklædning. Derudover kommer musikpædagog Birgitte Debel Krag og underviser i Småbørns rytmik.
* Dagplejens Dag, Langå Hallen, onsdag 10.maj.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.