Nyheder

CSR-prisvinder: Det ligger solidt i vores DNA

Randers Kommune har tildelt Forenede Service et CSR-certifikat for virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i kommunen. Det er nu ikke noget nyt for Forenede Service i det østjyske. At modtage og involvere praktikanter og mennesker der står på kanten af arbejdsmarkedet i virksomheden. Det er helt naturligt foregået i […]

CSR-prisvinder: Det ligger solidt i vores DNA
Af Redaktion 29. december 2017

Randers Kommune har tildelt Forenede Service et CSR-certifikat for virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i kommunen.

Det er nu ikke noget nyt for Forenede Service i det østjyske. At modtage og involvere praktikanter og mennesker der står på kanten af arbejdsmarkedet i virksomheden. Det er helt naturligt foregået i årevis.

Certifikatet er et bevis for, at virksomheden tilbyder meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet, og Jobcenter Randers Erhverv skriver i deres begrundelse for at tildele Forenede Service certifikatet sådan her:

Vi har udvalgt jer på grund af det arbejde, som I gør i forhold til jeres høje grad af rummelighed og social ansvarlighed, og vi ønsker at vise jer, at vi lægger mærke til det arbejde, I gør, og at vi værdsætter det.

Og anerkendelsen fra Randers Kommune bringer glæde og stolthed i virksomheden, forklarer serviceleder i Forenede Service Johannes Arentzen:

For os er det helt naturligt at tage et socialt ansvar. Det ligger solidt i vores DNA, og det er som sådan ikke noget, som vi går og tænker så meget over i det daglige. Derfor er det også et rart skulderklap, at kommunen og Jobcenter Randers med CSR-certifikatet skaber opmærksomhed omkring og anerkender det arbejde, som vi gør for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, siger han.

* DET SMAGER NÆSTEN AF NEW YORK – klik her.

Billedtekst:
Glade prisvindere. Fra venstre serviceassistent Jette Jørgensen, serviceassistent Ib Asmussen, serviceleder, Johannes Arentzen, driftschef Jesper Rasmussen, Mette Nielsen fra Jobcenter Randers, Hossam, der er praktikant i Forenede Service, serviceassistent Siva Tharma Corleis og praktikant Alma Handanagic.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget